23948sdkhjf

Et marked der vækster

Markedet for styret underboring blomstrer. Men der er dog tidsler
Salget af maskiner er opadgående, og det samme er konkurrencen.

Landets entreprenørfirmaer inden for No Dig befinder sig i et marked i vækst, og det skyldes blandt andet mange anlægsopgaver i Danmark, som kræver at kabler og ledninger føres under veje, viadukter, fjorde og andre forhindringer.

Det bevirker så også, at konkurrencen er skærpet, for flere udenlandske aktører, særligt tyske og hollandske, har fundet vej til Danmark med deres grej, og vinder en del af de udbud, der er på området.

Skærpet kontrol

Flere aktører betyder også skærpet kontrol med firmaerne og her er der problemer. For på trods af en kontrolordning, som skal sikre kvaliteten af stikledninger, så stilles der ingen krav om, at arbejdet skal være udført af en godkendt entreprenør. Og det er problematisk, mener leverandører og administratorer.

Største investering

En af de danske entreprenører som klarer sig godt er Østergaard, som netop har foretaget den største enkeltinvestering i udstyr til styret underboring. Og det er der en god grund til, for netop styret underboring har teknologisk udviklet sig så meget, at maskinerne kan bruges til at løse mange flere opgaver end tidligere. Derfor er efterspørgslen steget kraftigt.

I denne uges udgave af Anlæg, Infrastruktur & Forsyning sætter vi fokus på markedet for No Dig.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128