Regeringen opretter ny akutpakke
Kontant præmie til arbejdsgiverne skal skabe 7500 job på det private arbejdsmarked
Pakken, der ifølge Ritzau løber op i 115 mio. kroner, rummer 7500 job på det private arbejdsmarked og 5.000 i det offentlige.
For de private arbejdsgivere er der desuden den gulerod, at de får 25.000 kroner for hvert job, de skaffer.
- Det er rigtig mange job, og det gode ved dem er, at det er helt ordinære job. Man kan bruge dem til at genoptjene dagpengere, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt.
Hun afviser samtidig, at der er tale om en jobgaranti, som Enhedslisten har krævet.
- Vi kan ikke give nogen garanti, men det her er et solidt skridt i den rigtige retning, siger statsministeren.
De samlede udgifter til den nye akutjobpakke skal findes på finansloven.