Alectia satser på internt talent
Katrine Bundgaard blev færdig som civilingeniør i integreret energidesign fra Aarhus School of Engineering i januar i år, og hendes kernekompetencer ligger inden for lavenergibyggeri og indeklimasimuleringer.
Katrine Bundgaard har allerede et indgående kendskab til Alectia, idet hun siden 2008 har været beskæftiget i forskellige stillinger i selskabet; først som praktikant, herefter som studentermedhjælper og sidenhen som timeansat i afdelingen Workspace Design, hvor hun nu er fuldtidsansat.