Intego vinder el-entreprise nyt på Ikea-varehus
Det nye Ikea-varehus står færdig i juni næste år
Det nye Ikea varehus bliver bygget lige ved siden af det eksisterende, og bliver med sine 31.500 kvm dobbelt så stort som det nuværende med fuld P-hus i stueplan. Det betyder, at Ikea-byggeriet vil blive etableret på søjler for at gøre plads til parkeringspladser. Når det nye Ikea-varehus står færdigt, bliver det gamle fjernet for at gøre plads til flere p-pladser.
Intelligent styring
I forbindelse med el-entreprisen skal Intego A/S bistå med ekspertise til at løse alt el-arbejdet. Det indebærer alt fra belysning, UPS-anlæg, hoved- og fordelingstavler til antenneanlæg, tyverisikring, brandtekniske installationer og CTS/BMS anlæg til intelligent styring af hele bygningen.
Byggeriet er allerede så småt i gang. El-arbejdet starter op den 1. august i år og løber frem til 1. juni 2014, hvor det nye Ikea varehus i Aarhus åbner.
Ikea Ejendommes valg af Intego A/S som samarbejdspartner er opnået gennem et målrettet salgsarbejde, hvor blandt andet prisen er blevet gennemarbejdet.
1.100 p-pladser
Det nye varehus får en møbeludstilling og en afdeling for boligindretningstilbehør, som begge har et areal på mere end 6.000 kvm, og den nye restaurant bliver på 2.000 kvm med plads til i alt 550 siddende gæster.
Der vil være i alt 32 kasser ved kasselinjen, og uden for kan de besøgende se frem til 1.100 p-pladser.