23948sdkhjf

Holbæk-firma klar med østrigske knuserskovle

Hartl solgte produktionen af store knuseranlæg til Atlas Copco og koncentrerer sig nu om knus med skovl
I 1977 udviklede det østrigske familiefirma Hartl mobilknuseren Powercrusher. I 2010 solgte firmaet produktionen af store knuseranlæg til Atlas Copco og overførte 33 års erfaring med de store knusere til en ny produktion af knuserskovle. Dem udstillede Hartl så på Bauma i München i dette forår. Og så er det ellers gået hurtigt med at få etableret en eksport fra Østrig til Holbæk.

Her har handels- og produktionsfirmaet OM Maskiner taget de østrigske knuserskovle med i sortimentet, som ellers rummer elementer som et blot 2900 kilo tungt mobil sorteringsanlæg, vådbejdsemaskiner, blandesnegle til kornlagre og canadiske vendbare kølervinger til entreprenørmaskiner.

Knuser-knowhow

- Hartl-familien har simpelthen brugt sin knowhow fra de store knuseranlæg til at lave en serie på fire meget stærke knuserskovle. Den mindste kan anvendes sammen med en otte tons gravemaskine, mens der skal en 35 tons maskine til at tumle den største af skovlene, fortæller salgskonsulent Ulrik Larsen fra OM Maskiner.

- Den største af skovlene kan producere op til 120 tons slutmateriale i timen med en erfaren maskinfører. Indstillingen af fraktioner er variabel. Og der er mulighed for at bruge skovlen i kombination med et vandingsanlæg til at dæmpe støvet, siger Ulrik Larsen.

Også til sortering

- Nu gælder det for os om at forklare entreprenørerne, at det ikke er nødvendigt at slæbe en mobilknuser med, når det handler om mindre mængder materiale. Vi kan så benytte lejligheden til også at fortælle dem om Hartl’s sorteringsskovle. Firmaet producerer nemlig også tromlesorterere som skovl til gravemaskiner.

Det østrigske sortiment af sorteringsskovle omfatter ligeledes fire modeller og i samme spænd som knuserskovlene. Nemlig til gravemaskiner fra otte til 35 tons. Også når der skal sorteres, kan der arbejdes med forskellige fraktioner. Nemlig simpelthen ved at skifte sold i skovlen.

- Vi så Hartl-skovlene på Bauma, og det var helt oplagt at tage en snak med østrigerne om at få dem til Danmark. Det er så blevet til en import- og forhandleraftale til OM Maskiner, fortæller Ulrik Larsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157