23948sdkhjf

Skrivebordsløsninger virker ikke altid ude i samfundet

Parcelhusejernes Landsforening advarer regeringen mod konsekvenserne af kloakeringskrav i det åbne land
Regeringens beslutning om, at tusinder af boligejere, der bor langt ude på landet, ikke mindst i udkantsområderne, skal kloakere, får ikke milde ord med på vejen fra formanden for Parcelhusejernes Landsforening, Allan Malskjær:

- Som udgangspunkt er det fornuftigt at gøre noget ved forureningen. Men man skal engang imellem også sætte økonomi på, hvad indsatsen koster, og hvem skal betale. Det er helt tydeligt, at der nogle gange går "lidt for meget spejderdreng" i sagen, hvor man i stedet for de nuværende og vel fungerende løsninger, vælger nogle meget dyre løsninger, mens det andre steder kan være fornuftigt at udvikle kloaknettet, siger Allan Malskjær.

Køber guld for dyrt

Han slår dog fast, at "man kan købe guld for dyrt", især i udkantsområder, hvor mange i forvejen er presset økonomisk.

- Der har regeringen valgt en meget dyr løsning. Der bør foretages en klar vurdering af, hvad det kan betale sig at samle sammen på den ene og anden måde. Når der skal laves trykledninger på grund af meget lange forbindelsesledninger, må der findes andre måder at løse opgaven på. Når alle skal være lige med et millimeter retfærdigt økonomisk fordelingssystem, bliver det ekstremt dyrt. Man må foretage en vurdering af, hvad noget må koste for, at det er økonomisk fornuftigt, fortsætter Allan Malskjær.

Skrivebordsløsninger

Formanden for Parcelhusejernes Landsforening har flere gange advaret politikerne mod, at de foretager indgreb uden en reel vurdering af, hvem der skal betale regningen og konsekvenserne for disse:

- Med kloakering og eksempelvis fjernvarme er det samfundet, som har en interesse i investeringerne, der gennemtvinges trods fuldt lovlige løsninger i de berørte ejendomme. Der er ikke tale om nybyggede områder, men eksisterende byggeri, og så må samfundet betale størstedelen af regningen, hvis man mener, at det er så vigtigt at gennemtvinge. Noget andet er, at driftsomkostningerne kan blive større. Skrivebordsløsningerne er ikke altid det, der virker ude i samfundet, siger Allan Malskjær.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079