Kloakering frem i lyset
Kommunerne lover mange steder bål og brand, hvis ikke landdistrikternes ejendomsbesiddere går i gang med at få etableret spildevandsafledning - eller rensning. Og der stilles nogle steder ret store bøder i udsigt, hvis man ikke kommer i gang.
Andre steder tager man lidt mere menneskeligt på det. For én ting er at stille krav og true med bødere, et andet er at arbejde hen imod at nå et mål, i samarbejdets ånd.
Der er mange steder ganske enkelt ikke råd til at etablere et stort spildevandssystem, og det hjælper altså ikke, hvis folk skal havne i en økonomisk suppedas på grund af et skrankepaveagtigt krav om en stor investering eller tilslutningsafgift, som det nogle steder drejer sig om.
En genindførelse af BoligJobordningen kunne her hjælpe betrængte beboere på landet, og man skal ikke vente for længe. Det er nemlig nu at kapaciteten til at gøre noget ved det er til stede, og det er derfor også nu, at kloakering i det åbne land kunne gøre gavn i form af øget beskæftigelse.
Men igen oplever vi nøl hos beslutningstagerne. Først havde man ordningen, så havde man den ikke. så lovede man, at nu kom den igen, for så nu at tøve med at genindføre den. Det er ikke godt nok. Det er her og nu at vi mangler beskæftigelse. Det er her og nu vi mangler rensning af spildevand. Til gavn for miljøet og til gavn for beskæftigelsen.
Det er som om at sammenhængskraften knækker lidt. Embedsmænd og politikere bredt betragtet kender ikke rigtigt konsekvensen af deres beslutninger. Konsekvenser der kan være ret alvorlige for den enkelte boligejer - især ude på landet, hvor beskæftigelse og indtægtsmuligheder ikke hænger på træerne. Det hedder på jævnt dansk manglende jordforbindelse. Vi skylder at få tingene til at hænge sammen - også når vi knapper bukserne ned.
