Produktivitet kan måles
Det er nemlig værd at bemærke, at produktivitetskommissionen dels skal komme med konkrete anbefalinger, der kan styrke produktiviteten i den private sektor, herunder byggeriet. Men der skal også præsenteres ny viden om produktiviteten i den offentlige sektor med konkrete anbefalinger, der kan styrke den. Budskabet er, hvad der burde være en selvfølge, at “ressourcerne skal anvendes mere effektivt i den offentliges sektor".
I årevis har danske virksomheder hørt på politiske anklager om, at produktiviteten og konkurrencen er for lav. Samtidig har selvsamme politikere vendt det blinde øje og døve øre til, når der engang imellem lød røster om manglende produktivitetsforbedringer i den offentlige sektor. Påstande fra blandt andre hjemmehjælpere, skolelærere og pædagoger lød samstemmende på, at man ikke lige sådan kunne måle produktivitet i fag, der har med mennesker at gøre. Og politikerne har enten taget denne argumentation for gode varer, eller de har frygtet at lægge sig ud med de flere hundrede tusinde stemmer i den magtfulde offentlige sektor.
Det er noget vrøvl, at produktiviteten, og dermed forbedringer af denne, ikke kan måles og vurderes. Bare lad private virksomheder om at løse de nævnte opgaver, så skal der nok blive sat fokus på produktiviteten, for så træder konkurrencen ind i billedet, og det vil altid have en produktivitetsfremmende virkning. Fraværet af konkurrence og lønincitamenter i den offentlige sektor har gennem årene ført til, at der for de ansatte ikke har været behov for at forbedre produktiviteten i tilstrækkelig grad. Det er specielt på det område, at Produktivitetskommissionen kan få stor indflydelse på retningen i fremtidens velfærdssamfund. Spørgsmålet er, om de tør?
