23948sdkhjf

Entréer uden CE-mærkning - en skæbnesvanger forretning

Årligt passerer millioner af mennesker bekymringsfrit gennem diverse karruseldøre og andre entréløsninger. Flere og flere offentlige bygninger får moderne, smarte og energibesparende dørautomatik med elektroniske overvågningsimpulser, som sørger for at entrésystemet stopper op i god tid, inden en eventuel ulykke sker.

Men en kæde er, som bekendt, kun så som stærk som dets svageste led. Selvom entréløsningen er moderne, kan en sjusket gennemført installation medføre at sikkerheden slår fejl. Og så kan køberen, det vil sige den private kunde eller ejeren, komme til at betale en høj pris.

Alle ejere og forvaltninger leder uden tvivl efter den løsning som har de laveste omkostninger. Men det billigere alternativ kan også indebære, at trygheden både for den, der køber, og for den sædvanlige bruger sættes på spil. Hvad sker der hvis uheldet er ude?

Den dårligt monterede dør med underdimensioneret fæstning riskerer at løsne sig fra væggen, styrte ned og i værste fald, skade en person. Fabrikanten kræver, at firmaet, der installerer, er autoriseret af fabrikanten for at kunne installere deres dørtyper korrekt. Det vil sige, at teknikeren skal have den nødvendige uddannelse for at kunne udføre installationen og indstillingen af automatikken korrekt.

Viser det sig så, at køberen anvender et firma uden autoriseret kompetence eller med mangelfuldt kendskab til regelsættet som sikrer installationer, ja så riskerer køberen selv at bære ansvaret for eventuelle skader.

Det kan have betydning i forsikringsselskabets skadeshåndtering og naturligvis skal køberen selv betale sin selvrisiko. Desuden står køberen i en dårlig position ved et retsligt efterspil.

Men det behøver jo ikke komme så langt, som til en personskade. Det er nok, at indgangen ikke fungerer grundet en dårlig gennemført installation, så kunden risikerer at miste dagens indtægter.

Der findes en god måde, hvorpå man kan kontrollere, om installationen er gennemført korrekt.

Teknikerne er nemlig forpligtet til at CE-mærke den færdige installation, i henhold til EU’s maskindirektiv (2006/42/EC).

I henhold til maskindirektivet betragtes kombinationen af dørautomatik og alle de andre dele til eksempelvis en skydedør som en helt ny sammensat maskine. Det spiller altså ingen rolle, om hver enkelt del, for eksempel dørautomatik eller dørpartier i sig selv, er CE-mærket.

Det er nemlig slutresultatet, som skal være CE-mærket. Dette indebærer, at teknikeren skal udføre en dokumenteret riskikobedømmelse og en nøje teknisk dokumentation af installationen.

Installatøren skal også udlevere en underskrevet forsikring til kunden om, at installationen er udført i overensstemmelse med maskindirektivet. Desuden skal der sidde en tydelig CE-etiket på selve dørpartiet.

Desværre sker det alt for tit, at firmaet, som installerer, blæser på at CE-mærke installationen. EU’s maskindirektiv kom i 1995, og kravet om dokumenteret risikovurdering blev indført for to år siden. De kontroller, som landets arbejdsmiljøinspektører gennemfører, rækker ikke langt, når det gælder om at afhjælpe manglerne på CE-mærkninger af entréer.

Det er derfor i mangt og meget op til den enkelte køber at sørge for at skabe tryghed både for sig selv og for forbrugerne ved at stille krav til en korrekt CE-mærkning.

Sørg derfor, som bestiller, for at være omhyggelig med valg af installatør. Kræv CE-mærkning af installationen. Og anvend aftalevilkår med ret til at få skadeserstatning fra firmaet som installerer, hvis denne har lavet fejl eller forårsaget skade.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093