23948sdkhjf

Byggesagsgebyrer: Kontrol er mangelfuld

Mange kommuner bruger fortsat byggesagsgebyrer som økonomisk malkeko
Dansk Byggeris analyse af de kommunale byggesagsgebyrer er endnu en gang deprimerende læsning og giver igen anledning til en voldsom mistanke om, at byggesagsgebyrer i nogle kommuner er en indtægt med overskud til kommunekassen og ikke, som det er forudsat i reglerne, indtægtsdækket aktivitet, som ikke må være overskudsbaseret.

Lea Stentoft, der er erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, siger til Licitationen - Byggeriets Dagblad, at Dansk Byggeri gerne ser byggesagsgebyrerne opgjort efter timepris, i stedet for at kommunerne reelt selv bestemmer opkrævningsmetoden, der dermed ikke er gennemskuelig i forhold til det anvendte ressourceforbrug.

- De store forskelle på kommunernes byggesagsgebyrer er endnu et argument for, at kommunerne fremlægger dokumentation for de reelle udgifter i forbindelse med sagsbehandlingen, så virksomheder og borgere kan være sikre på, at de reelt kun betaler det, de skal, siger Lea Stentoft.

Identiske sager

Den seneste analyse af gebyrerne for 2012 viser, at der er meget store forskelle i kommunernes gebyrsatser for noget, der ligner identiske byggesager.

For erhvervsbyggeri er forskellen på den dyreste og billigste kommune over 800.000 kroner.

Samtidig viser analysen, at en stor del af kommunerne har valgt at hæve deres byggesagsgebyr i 2012, mens kun en lille del af kommunerne har sænket gebyrerne.

Eksempelvis har næsten halvdelen af landets kommuner - 48 af 98 - hævet gebyret for en byggetilladelse til erhvervsbyggerier. Kun 13 kommuner sænker gebyret. Lejre Kommune sænker sit gebyr med 240.000 kroner til 85.000 kroner, mens Greve Kommune, der næsten er nabokommune, hæver det samme gebyr med 220.000 kroner til 400.000 kroner.

Kæmpe forskel

Fredensborg Kommune tager som den dyreste kommune 1.025.000 kroner for en byggetilladelse til et erhvervsbyggeri på 5.000 kvm, mens den samme tilladelse kun koster 1.800 kroner på Ærø. En forskel på over én million kroner.

Der er også store forskelle at spore, når kommunerne opkræver byggesagsgebyr for et énfamilie-hus på 150 kvm.

Her koster det 26 gange mere i den dyreste kommune end i den billigste. Mens Herlev opkræver 770 kroner i byggesagsgebyr, koster samme tilladelse 20.250 kroner i Fredens-borg Kommune.

- Kommunerne skal vurdere, om ansøgningen overholder bygningsreglementet og i nogle tilfælde lave nabohøring. Byggebranchen vil gerne betale for det arbejde, men prisen skal også være rimelig og stå i forhold til arbejdet med sagsbehandlingen, siger Lea Stentoft.

Billund, Faxe, Guldborgssund, Horsens, og Tønder følger allerede nu Dansk Byggeris anbefaling og afregner ud fra en timepris.

Det har ifølge Lea Stentoft samtidig den fordel, at kommunerne kan vurdere effektiviteten af det udførte arbejde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094