23948sdkhjf

Nordhuset melder næsten fuldt hus

Scanport-området har den rigtige beliggenhed for virksomheder med en international profil, konstaterer Skanska Øresund A/S
Scanport, den nye erhvervsbydel på Amagers Kyst som Skanska Øresund A/S er i færd med at udvikle, har fået kontrakt på endnu et større erhvervslejemål.

Det er det danske datterselskab i den norsk-ejede koncern Scandinavian Business Seating, som har besluttet at flytte organisation og showroom til Nordhuset, som er Scanports første bygning. Scandinavian Business Seating bliver dermed bofælle med medicinalkoncernen Astellas Pharma, der flyttede til Scanport i efteråret 2011.

I et trængt marked ser Majbritt Christensen fra Skanskas udlejningsafdeling kontrakten med Scandinavian Business Seating som et tydeligt bevis på, at Scanport-området har den rigtige beliggenhed for virksomheder med en international profil. Desuden er hun ikke i tvivl om, at området meget snart kommer til at vibrere af forretningsliv, vandsportsaktiviteter og besøgende i områdets café, havn og parkområde. Det er især nærhed til transport, det rekreative miljø og kulturliv samt ejendommens høje miljømæssige standard, der appellerer til lejere, mener Majbritt Christensen.

Natur og kultur

Fra juni 2012 flytter Scandinavian Business Seating sin danske organisation og showroom fra Masteskurene på Holmen og Strandgade i indre København til ét samlet lejemål i Scanport.

Her kan forhandlere, kunder og arkitekter komme og se de seneste stole-modeller, mens de nyder havudsigten, et nyanlagt grønt område, Den Blå Planet (det nye Danmarks Akvarium) og en lystbådehavn lige uden for Scandinavian Business Seatings vinduer, og det er naboskaber, som Hanne Bilde, adm. direktør i Scandinavian Business Seating, ser frem til:

- For en skandinavisk salgsorganisation som vores, er beliggenheden genial. Vores moderselskab har hovedkontor i Norge, og vi har ansatte, der pendler fra Sverige og sælgere der kører eller flyver fra Jylland til Sjælland. Derfor har den hurtige adgang til fly, metro og motorvej fra Scanport stor værdi både for virksomheden, vores medarbejdere og vores kolleger fra hele verden, siger Hanne Bilde.

Scandinavian Business Seating har lejet 1.200 kvadratmeter i Nordhusets nederste etage, som skal indeholde showroom til forhandlere og andre kunder samt kontorer til staben på cirka 24 medarbejdere.

Respekt for lokalmiljø

Centralt i Scanport ligger Bryggergården, et bygningsværk fra 1700-tallet som Skanska har renoveret for et tocifret millionbeløb.

Bryggergården huser i forvejen den velbesøgte café Kystens Perle, private boliger og forventes udlejet til yderligere kulturelle og oplevelsesmæssige formål.

Scanport bestræber sig ifølge Skanska Øresund på at indtræde nænsomt på Kastrups kyst som et byggeri med respekt for både miljø og kulturarv - et byggeprojekt hvor fremtidens byggeri kommer til at slå rødder sammen med historiske bygninger med autenticitet og patina.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097