Projektet kan komme på rette spor
Hvis man skal få et fejlslagent byggeprojekt tilbage på rette spor, bliver man nødt til at skære igennem alle de misforståelser, der er opstået undervejs i ét snit, siger håndværker og byggerådgiver, Kim Rewers
Det er sjældent, at håndværkere optræder som byggerådgivere, men Kim Rewers har især to kvalifikationer, der giver ham mandat til at skære igennem moradset af de misforståelser, og deraf følgende kostbare fejl, der er opstået.
For det første er han alt i én. Han kan på egen hånd tømre, mure, lægge rør, male, støbe gulv m.m. Hvilket har den betydelige fordel, at når rækken af komplikationer skal rulles tilbage til en enkel og for alle parter let forståelig og effektiv slagplan, så har han fingeren på pulsen ud i alle hjørnerne. Helt ned til det, som enhver kritisk situation i en byggeproces handler om: Klare beskeder til alle aktører om tidsplan, materialer og metoder.
For det andet har han en intuitiv evne til at træde ind i et kaotisk rum og se det hele for sig i ét blik.
- Det er sjældent, at den rådgivning, jeg ender med at yde i et kritisk byggeprojekt, adskiller sig meget fra det, der farer igennem hovedet på mig de første par minutter, efter jeg er ankommet. Hvis der skal vand ovre i det ene hjørne, så skal vi starte med at rive en væg ned. Det betyder, at der ikke kan foregå noget i den del af lokalet den næste uge, så derfor går vi i gang med tømrerarbejdet i den anden side. Vi skal have blikkenslageren på med det samme, så tømreren kan starte om to dage. Alt imens kan jeg så selv begynde at støbe fundamentet til gulvet, hvis dem der ellers skulle gøre det ikke kan møde lige præcis på det tidspunkt i processen, hvor det skal gøres – medmindre det hele skal blive endnu mere forsinket, end det er i forvejen. Det er beslutninger, der bliver taget i én bevægelse. Uden for mange komplicerede diskussioner. Det handler jo bare om at komme i gang, siger Kim Rewers.
Den fælles puls
En byggeplads er som et symfoniorkester. Det hele skal spille sammen. Der skal være en fælles puls.
Virkeligheden i de fleste af de fejlslagne byggeprojekter, Kim Rewers bliver kaldt ud til, er, at den fælles puls har sejlet derudaf lidt på må og få. Arkitekten dukker op på pladsen med ujævne mellemrum med de teoretiske briller på. Og byggelederen, der har arkitekten, håndværkerne og ikke mindst bygherren at tage hensyn til har mistet grebet om situationen. Med det resultat at håndværkerne får uklare meldinger.
- Langt de fleste af de problemer, jeg overtager, skyldes i bund og grund dårlig kommunikation mellem arkitekten og byggelederen. De snakker et forskelligt sprog, og de tænker forskelligt. Det forplanter sig hele vejen ned gennem systemerne. Og når fejlene så opstår, så peger alle fingre af hinanden, for alle føler, at de har gjort det, der var aftalt, siger Kim Rewers.
En tredjedel er ren spild
De undersøgelser, der i tidens løb er blevet lavet om, hvad ressourcerne i dansk byggeri bliver brugt til, ender med det samme resultat: En tredjedel er værdiskabende, en tredjedel går til planlægning og klargøring – og en tredjedel er ren spild!
Pludseligt opståede fejl, materialer der ikke er klar, en lastbil der holder i vejen for en kran, så 10 håndværkere må trille tommelfingre til langt op af formiddagen – det er blot et lille udpluk af de uforudsigelige situationer, der opstår i byggerierne. Og det er alt sammen penge lige ud af vinduet.
Missionen i Lean Construction DK er at trimme byggeprocesserne, så det enorme ressourcespild bliver minimeret. Formand Randi Christensen nikker genkendende til Kim Rewers vurdering af, at det er i samspillet mellem arkitekten og byggelederen, at mange af de dyreste misforståelser opstår.
Det er hendes klare opfattelse, at der i det danske byggeri er en meget høj motivation fra aktørerne om, at resultatet skal blive så godt som muligt. Men hvis man tænker grundlæggende forskelligt og har et forskelligt sprog, så er det at man skal være meget opmærksom på, at der kan opstå misforståelser, mener hun.
- Arkitekterne tænker meget i det færdige produkt. De ser noget statisk for sig, nemlig det færdige resultat, som helst skal ligne deres tegning så meget som muligt, siger hun.
Håndværkerne derimod tænker i proces. Hvad skal der gøres, hvordan får vi det gjort?
- Derfor sker der ofte det, at selvom det på byggemødet ser ud som om alle har forstået opgaven, så viser det sig, at tingene stritter i hver sin retning. Derfor kan vejen ud af en kompliceret situation ofte være den, at der kommer nogen ind udefra og gennemskuer processen hele vejen rundt, siger Randi Christensen.
Lad os komme i gang
Den løbende diskussion om, hvordan man nedbringer antallet af fejl og spildtid i byggeriet handler i disse år meget om, at alle aktører skal inddrages i processen.
Det kan, ifølge Kim Rewers, også være en god idé, når tingene stadig kører på sporet. Men når det går galt og fejlene er opstået, så handler det om at skære lige igennem de mange led i ét snit.
- Som regel står der en masse mennesker og snakker i munden på hinanden, når jeg ankommer. Alle har hver deres version af, hvad der er gået galt, og hvad der skal gøres. Jeg står oftest bare og venter på at de skal holde op, så vi kan komme i gang. Det er unødvendigt og stresser bare processen endnu mere op. For der er jo nogen, der skal betale for al den tid, hvor man ikke bare begynder at arbejde. Og både arkitekterne og byggelederne går ned med stress – ikke fordi de arbejder for mange timer om ugen, men fordi de ligger søvnløse på grund af projekter, som alle og enhver kan se er ved at gå op i hat og briller.
- Derfor skal man passe meget på med unødvendige diskussioner, som ikke fører nogen vegne, siger Kim Rewers.
Det eneste sted, man aldrig må spare, men hvor man ofte prøver at gøre det, er på det, som det koster at få en kvalificeret håndværker til at stå helt målrettet og lave et stykke arbejde, mener han.
- Når først sammenhængen mellem toppen og bunden af pyramiden er etableret, så de overordnede arkitektoniske idéer er afstemt med det, som den enkelt håndværker står og laver, så kan det hele køre enormt effektivt. Men nogle gange kræver det, at man skærer igennem, siger Kim Rewers.
Skær igennem
Som sekretariatsleder i Værdibyg beskæftiger Rolf Simonsen sig mest med den forebyggende del af byggeprocessen. Den del, som netop handler om, at der ikke bliver brug for en Kim Rewers til at rykke ud og slukke brande.
- Hvis fejlene og spildtiden i byggeriet skal ned, så skal der i planlægningsfasen skabes platforme, hvor alle aktører bliver tilstrækkeligt inddragede til, at der ikke er det store behov for, at en enkelt person skærer igennem, siger Rolf Simonsen.
Dette indbefatter byggemøder, og går således tilsyneladende imod Kim Rewers oplevelse af unødvendige diskussioner, der blot forsinker processen. Og dog.
- Når man snakker strategier, der skal nedbringe ressourcespildet i byggeriet, skal man være meget opmærksom på, om de gælder forebyggelse eller brandslukning. Uanset hvad, skal der være en helt klar forståelse af, hvem der har mandat til at skære igennem og sige, "sådan bliver det". Når det er nødvendigt.
- Det er klart, at hvis et byggeri først er gået galt, så er der ekstra behov for at én person får sådan et mandat. Man skal blot være klar over, hvor store krav det stiller til vedkommende. At komme ind i et betændt projekt, der er gået galt, er super svært, siger Rolf Simonsen.
Man skal være i stand til at overskue processen hele vejen rundt, og så skal man tilkæmpe sig respekt på pladsen.
- Som oftest er det én lidt højere oppe i systemet, der gør de ting. Men der er ikke noget i vejen for, at det kan være en af håndværkerne, siger Rolf Simonsen.
