En bro til dyr redder menneskeliv
Over den østlige omfartsvej i Næstved er der en stor bro. Men ikke til mennesker. Til gengæld skal den gøre det muligt for især rådyr at komme sikkert over vejen
- Selv om entreprenøren endnu ikke er helt færdig med at plante, har vi synligt bevis på, at både rådyr og harer bruger den nye bro, så vi håber, at den kommer til at virke efter hensigten, siger Michael Krogh, naturmedarbejder ved Næstved Kommune, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
- Indtil videre kan vi se at også små rovdyr som brud og ilder bruger den - og vi ved i dag, at det skal være en bro, siger han:
- Det daværende DMU lavede en undersøgelse af 39 passager i Nordjylland, og fandt ud af, at dyrene ikke bruger tunneller. Derfor skal det være en bro på dyrenes normale trækrute. Vi har store naturområder, og dem vil vi gerne forbinde, siger Michael Krogh, der lige nu undrer sig over, at dyrene tør bruge broen, da vi endnu ikke er helt færdige med at plante til.
Han fortæller at den store udfordring er at holde mennesker væk fra broen.
- Og eftersom vi ikke kan holde den hemmelig, vil vi hellere oplyse folk om, hvorfor de ikke skal bruge den. Og så gør vi adgangsvejene besværlige for mennesker. Du skal igennem en sump og der bliver plantet stikkende vækster som tjørn og slåen, fortæller han.
- Vi har iøvrigt landets førende paddespecialist til at rådgive og vi har kigget på især tyske erfaringer, siger Michael Krogh, der mener, at vi herhjemme er håbløst bagud på området:
- De tyske entreprenører er bedre klædt på til dyrepassager og laver ikke fejl som jeg har set her, nemlig at rør for eksempel er anbragt så højt, at dyrene skal hoppe for at komme op i dem.
Men nu er man igang, og Michael Krogh håber, at denne bro og mange andre fremover kan spare nogle liv, både dyr og mennesker:
- Det er jo ikke sjovt at ramme et rådyr med sin bil.
Må ikke opdage broen
Han forklarer, at sammen med de andre faunapassager under vejen er broen med til at sikre dyrenes spredning mellem naturområderne på begge sider af vejen.
Broen og de nærtliggende arealer er opbygget så dyrene ikke opdager, at de færdes på en bro, men opfatter broen som en del af den øvrige natur. På broen er der jord, træer og buske samt sten og træstykker. Planterne på og omkring broen skal beskytte dyrene og lede dem hen over broen.
Kun til de firbenede
Det er velkendt, at dyr er bange for mennesker. Desuden kan dyrene lugte, hvis der har været mennesker på broen, også i lang tid efter.
Det betyder, uddyber Michael Krogh, at hvis mennesker nærmer sig broen eller direkte går op på den, er der stor risiko for, at dyrene i stedet krydser vejbanen.
Og så håber han ikke på en gentagelse af den fysnke historie fra efteråret, da en 18 mio. kroner dyr faunapassage ikke kunne lokke hasselmusene, der holder til ved Slæbækskoven ved Svendborgmotorvejen, til at bruge passagen.
I september skrev Fyns Amts Avis, at der ikke i fire år har været et eneste spor af hasselmusen. Og det til trods for, at der har været gravet små fælder ved faunapassagen, og at der er blevet lagt baner af sand til sporaflæsning.
- Jeg kunne godt have ønsket, at man havde sat træer og buske lidt tættere. Når man har kastet i faunapassagen, hvad man gjorde, er det ærgerligt, at man ikke brugte de ekstra 100.000 kroner på en bedre vegetation, sagde naturvejleder Thomas Berg ved den lejlighed.
