To nye skoler til arkitekterne P+P
Opgaven gælder færdigprojektering og opførelse af en ny fagbygning i to etager på 2.300 kvm og en ny aulabygning på cirka 550 kvm. Begge opføres i tilknytning til den eksisterende undervisningsinstitution.
P+P arkitekter har sammen med totalentreprenør E. Bodilsen Totalbyg og Cowi desuden vundet konkurrenceforslaget om opførelse af den nye SOSU-skole i Thisted.
Skolen forventes at kunne rumme 220 elever og bliver på omkring 2700 kvm. Byggeriet forventes at begynde til maj i år og stå færdig i juni 2014, skriver pplusp.dk