23948sdkhjf

Glaseksperten overtager AG Glas

Glaseksperten A/S med hovedkontor i Hjørring har pr. 1. maj overtaget AG Glas i Silkeborg. Virksomheden har yderligere en afdeling i Glostrup og etablerer inden længe sin fjerde afdeling i Danmark, oplyser adm. direktør Christian Larsen.

Med overtagelsen af AG Glas styrker Glaseksperten sin position inden for produktion af specialglas, bl.a. sikkerhedsglas og glas til skibe og rullende materiel. Disse specialprodukter har hidtil været AG Glas’ hovedaktivitet, og produktionen vil fortsætte her, mens fabrikken i Hjørring vil koncentrere sig om bygningsglas. Den hidtidige ejer af AG Glas, Poul Erik Bach, fortsætter som daglig leder, og de fem medarbejdere, der alle har over 10 års anciennitet, fortsætter i virksomheden.

Investeringen i Silkeborg sker først og fremmest for at styrke Glasekspertens kapacitet inden for specialglas, men også for at være synligt til stede i Midtjylland. Glaseksperten beskæftiger nu 70 medarbejdere, hovedparten på fabrikken i Hjørring, hvor der arbejdes i to skift.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11