23948sdkhjf

Anlægslempelser rammer offentlig beskæftigelse

Dansk Folkeparti og Enhedslisten er enige om, at regeringens lempelse af anlægsloftet vil ramme beskæftigelsen i den offentlige sektor
Mens byggebranchen glæder sig over, at regeringen har besluttet at lempe det kommunale anlægsloft, er meldingerne på Christiansborg umiddelbart mere delte, selv om Dansk Folkeparti og Enhedslisten grundlæggende har samme holdning til forslagets konsekvenser.

Dansk Folkepartis kommunalpolitiske ordfører Morten Marinus mener, at regeringens beslutning er “uigennemtænkt og i bedste fald virkningsløs":

- Det er især et massivt pres fra oppositionen samt fra især socialdemokratiets bagland og en række socialdemokratiske kommuner, der nu får regeringen til at forhøje anlægsloftet. Men der er bestemt ikke grund til at juble. Regeringen kræver nemlig, at kommunerne skal tage fra driften. hvis de vil bruge på anlæg. Det selvom kommunerne samlet har sparet seks mia. kroner op til anlægsbrug, siger Morten Marinus.

Èn frem - to tilbage

Morten Marinus mener, at det især bliver de kommunale driftsudgifter, der må holde for og peger på, at det blandt andre vil ramme social- og sundhedshjælpere.

- Det er fint, at kommunerne nu kan bruge to mia. kroner ekstra på at reparere nedslidte bygninger og bygge nyt. Dansk Folkeparti har gentagne gange opfordret til at hæve anlægsloftet. Men ved at kræve, at anlægsudgifter skal hentes via besparelser på varme hænder, træder regeringen den dans, som den så ofte praktiserer, nemlig et skridt frem og to tilbage, slutter Morten Marinus.

Selvmål

Enhedslisten ønsker derimod en total fjernelse af anlægsloftet, og partiets finanspolitiske ordfører Frank Aaen mener, at aftalen om at hæve anlægsloftet er et “politisk selvmål".

- At skære på driften spænder ben for bedre velfærd og øget beskæftigelse. Det er fint, at regeringen har fundet ud af at øge loftet for kommunernes anlægsudgifter. Problemet er, at kommunernes bevillinger til velfærdsydelser samtidig skal sænkes. Lavere serviceudgifter vil ikke alene medføre mindre velfærd, men forskydningen vil også betyde mindre beskæftigelse.

Mere personale

- Penge til velfærd giver flere arbejdspladser, fordi der skal ansættes mere personale. Anlægsinvesteringer medfører flere materialeudgifter og maskiner og altså en mindre andel af pengene til løn og arbejdspladser. Derfor spænder omlægningen af midler fra service til anlæg ben for mere beskæftigelse i kommunerne. Enhedslisten foreslår, at kommunerne får lov til at bruge de penge, de allerede har i kommunekassen. Vi vil fjerne anlægsloftet og lade kommunerne bruge de penge de sparede i 2011 – og ser ud til at spare i 2012. Det kan øge den kommunale aktivitet med fem-10 mia. kroner, som kommunerne har i forvejen til gavn for beskæftigelsen uden at komme i modstrid med EU’s krav til den offentlige økonomi, siger Frank Aaen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158