23948sdkhjf

Esbjerg tiltrækker vindmølleindustrien

Stor interesse fra mølleproducenter og udviklere for deltagelse på international konference for havvindmølleindustrien i november
Esbjerg bliver centrum for flere af verdens største producenter og udviklere af havvindmøller til november, når den sjette udgave af den internationale konference for havvindmøller finder sted i den vestjyske by.

Tilmeldinger fra ind- og udland er i fuld gang for deltagelse OWIB 2012, der finder sted 14.-15. november i Esbjerg.

Offshore Wind International Business2Business er på få år blevet en af de toneangivende events inden for den globale havvindmølleindustri, og blandt andet deltager flere af markedets producenter og udviklere af havvindmøller.

Det gælder blandt andet de to energiselskaber Vattenfall og Dong Energy, som begge driver en række havvindmølleparker.

- Vi kigger ind i et voksende offshore-marked, hvor vi bygger større og større havvindmølleparker, længere fra kysten og på dybere vand. OWIB er et godt forum, hvor vi kan møde branchen og høre om, hvordan andre virksomheder arbejder med teknologiudvikling, og så har vi stadigvæk vores målsætning om at producere ren og pålidelig energi, siger senior harbour, transport & logistic manager Bjarne Sloth Jacobsen fra Dong Energy Wind Power.

Godt mødested

Det er sjette år i træk, at OWIB samler den internationale industri for havvindmølleteknologi til en hel dags speeddating, hvor der er mulighed at møde nye samarbejdspartnere, leverandører og interesseorganisationer ansigt til ansigt.

Sidste år deltog 325 personer fra 12 nationer ved den unikke event.

Udover Dong Energy og Vattenfall deltager blandt andet repræsentanter fra mølleproducenterne Siemens og Envision Energy, som for nylig har etableret sig i Danmark og gerne vil i dialog med europæiske leverandører.

- Det er første gang, vi deltager, og vi ser OWIB som et rigtig godt mødested for den internationale havvindmølleindustri. Dansk knowhow står stærkt globalt, og vi ser gode muligheder for samarbejde på tværs af landegrænserne, siger direktør Anders Rebsdorf fra Envisions Innovationscenter i Danmark.

Vigtig debat

OWIB er ligesom de foregående år arrangeret i samarbejde med Invest in Denmark under Udenrigsministeriet. Invest in Denmark tiltrækker udenlandske virksomheder og hjælper dem med at etablere sig i Danmark. Derudover har Vindmølleindustrien og Esbjerg Erhvervsudvikling sammensat et særligt konferenceprogram med fokus på branchens udfordringer i fremtiden under titlen "The future demand of the offshore wind supply chain".

- OWIB er blevet et vigtigt samlingssted for den globale havvindmølleindustri, og vi giver deltagerne mulighed for at mødes under uformelle former med mulighed for at komme i dialog med nye samarbejdspartnere. Med konferencedelen tager vi også fat i en vigtig debat, og vores ambition er at gøre OWIB til et must for aktører i industrien, siger udviklingschef Morten Holmager, Offshore Center Danmark, som står bag OWIB-konceptet.

Konferencen er et internationalt forum arrangeret af Offshore Center Danmark, hvor virksomheder på korte, uformelle møder har mulighed for at møde nye leverandører og samarbejdspartnere og markedsføre sig over for potentielle kunder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078