Byggeriet runder 200 konkurser
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at i marts gik 65 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs, og det bringer det samlede antal konkurser i 2012 op på 200. Ifølge Danmarks Statistik er det en lille stigning i forhold til sidste år, hvor 187 virksomheder gik konkurs i løbet af årets tre første måneder.
- Reelt er det vanskeligt at tale om udsving. Signaturen er nærmere, at niveauet er stabilt. Vi må konstatere, at vores forventninger om, at der også i 2012 vil være mange konkurser, ser ud til at holde stik. Der er intet, der tyder på, at vi vil se færre konkurser trods stigende aktivitet i 2012, siger chefkonsulent Andreas Fernstrøm fra Dansk Byggeri.