Udlændinges sikkerhed skal forbedres
Både myndigheder, branche og arbejdspladser skal arbejde for bedre sikkerhed for udenlandsk arbejdskraft, hedder det i idekatalog
Det konkluderes i en slut-rapport om migrantarbejdernes ulykkesrisici i bygge og anlæg og landbrug, som blandt andre Cowi har gennemført med støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfondet.
I et særligt idékatalog, der er udgivet i forbindelse med rapporten, fremlægges en lang stribe af forslag til indsats. Den skal komme fra såvel myndigheder, branchen og arbejdsmarkedets parter samt ude i de enkelte virksomheder og på de enkelte byggepladser.
I forbindelse med projektet er der gennemført en række interviewundersøgelser. Dermed har man også migrantarbejdernes egen vurdering af forholdene.
- Der er en lang række af faktorer, der gør sig gældende, når migrantarbejderne tilsyneladende har en større risiko for at komme til skade. De har en anden baggrund, de kommer fra en anden kultur og dermed også en anden sikkerhedskultur og mange er generalister modsat deres danske kolleger og påtager sig derfor gerne job uden for deres egentlige fag. Endelig kan sproget være en barriere, siger Marchen V. Petersen, Cowi, der har været leder af projektet.
Sikkerhedskørekort
En række af forslagene er målrettet myndighederne. Det gælder blandt andet indførelse af er et særligt sikkerhedskørekort - eller en “lovkrævet ordning for personbåren dokumentation vedrørende bygningskvalifikationer og sikkerhedsuddannelse", som det fremgår af det omfattende idekatalog.
Andre forslag til myndighederne er flere uanmeldte besøg af tilsynsførende fra Arbejdstilsynet med brug af tolk, mere effektiv sanktionering ved misbrug og overtrædelse af gældende danske arbejdsmiljøregler, for eksempel ved øget mulighed for at indstille arbejde.
Vifte af forslag
Marchen V. Petersen understreger, at de mange forslag ikke er prioriteret.
- Vores gebet har været at samle en vifte af forebyggende tiltag, og så håber vi naturligvis, at man tager fat alle tre steder. Noget er nemt at gå til, andre forhold kræver uden tvivl en større indsats, noget endda lovgivning. Vi har intet belæg for at sige, hvad der er vigtigst, for det har vi ikke spurgt om, siger hun.
På forslagslisten til arbejdsmarkedets parter er også forslag om sikkerhedskørekort eller en særlig nøglekortsordning med oplysninger om certifikater og sikkerhedsuddannelser.
Desuden foreslås det at undersøge muligheder for gennem overenskomsterne at gøre hovedentreprenører ansvarlige for brud på arbejdsvilkår længere ude i kæden, idet migrantarbejderne i byggebranchen oplever, at sikkerheden er ringest ude i kæden hos de mindre udenlandske underentreprenører. Andre forslag er introduktionskurser om hvad man generelt må og ikke må på en dansk byggeplads, pjecer på eget sprog, tilbud om sprogundervisning og velkomstmapper fra fagforeningen om, hvorledes migrantarbejderen skal forholde sig i forskellige situationer.
Forslagslisten til arbejdsgivere og kolleger er lang. Der foreslås således, at man skal sørge for det man kalder en god modtagekultur. Der kan være tale om møder, hvor der tales om væsentlige kulturele mønstre, for eksempel arbejdskultur og alkoholkultur.
Desuden opfordres til at arbejdsmiljørepræsentanten taler migrantarbejdernes modersmål eller at migrantarbejderne vælger egen arbejdsmiljørepræsentant.
