23948sdkhjf

Byggenyt

Region Nordjylland

AALBORG: Det gamle bevaringsværdige maskinværksted på Østre Havn i Aalborg kommer sandsynligvis til at rumme boliger og ikke erhverv, som tidligere planlagt, skriver Nordjyske Stiftstidende med reference til en mailkorrespondance, avisen har haft med Jesper Skovsgaard, indehaver af ejendomsudviklingsselskabet 2E Group. 2E Group har halvpart i selskabet Dansk Projektpartner, som i 2007 købte den gamle værftsbygning.

Aalborg Kommunes stadsarkitekt, Peder Baltzer Nielsen, siger, at man fra kommunens side vil strække sig lang for at fjerne sten på vejen for ejeren af maskinværkstedet.

region midtjylland

Ry: En anderledes udendørs lege- og træningspark til sommer er det første, som møder gæsterne ved Ry Hallerne. Hallerne har i samarbejde med med Kildebjerg Ry fundet frem til en placering af den legezone som udgør en vigtig del af byens kommende pulspark til flere millioner kroner, skriver Midtjyllands Avis.

Den kommende legezone bliver bygget op af træelementer, som kan bruges til at klatre, balancere og gynge på. Zonen er tegnet af Cebra Arkitekter og placeres på forsiden af Ry Hallerne.

Ud over den kommende legezone har Ry Motionsklub planer om at etablere et udefitnessområde med træningsmaskiner og forskellig “stærk mands"-aktiviteter.

HERNING: Arkitektfirmaet C. F. Møller har vundet arkitektkonkurrencen om det kommende plejecenter ved Fuglsang Sø i Herning, Fuglsang Sø Centeret.

Plejecentret skal have over 100 boliger, servicearealer og ikke mindst et aktivitetscenter. I vinderforslaget har C.F. Møller skabt mange små kroge og mindre boenheder med otte boliger i hver enhed. I stueplan bliver væggene af glas, så søen og naturen trækkes ind i rummene. C.F. Møller skal nu forberede materiale til et offentligt totalentreprise-udbud.

REGION SYDDANMARK

SUNDEVED: Fodboldklubben BNS i Sundeved har planer om at bygge nyt klubhus ved Sundeved-Hallen i år.

Kultur- og erhvervsudvalget i Sønderborg Kommune bevilgede sidste år 600.000 kr. til det nye klubhus, som et arkitektfirma har beregnet vil koste omkring 1,5 mio. kr. Klubbens regnskab for 2011 viser et overskud på 90.000 kr. og derudover håber man på hjælp fra sponsorer og medlemmer.

RIBE: En arbejdsgruppe under Ribelund Pårørendeforening er i gang med at skaffe de syv-otte mio. kr., som et sansehus til beboerne på Ribelund vil koste, skriver Jydske Vestkysten.

Hvis pengene ikke kan rejses på én gang, så vil man bygge sansehuset i etaper, men gruppen håber på at huset står færdig i 2014.

Toftlund: Toftlundhallerne planlægger en millionrenovering, skriver Jydske Vestkysten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094