Loft-producent styrker produktionsafdelingen
Orla Jepsen er tiltrådt pr. 1. marts og kommer fra en stilling som Business Unit Manager for HansenProfile i Lem og har mange års erfaring fra byggebranchen bag sig, blandt andet fra Primo Danmark A/S.
Baggrunden for ansættelsen er, at Troldtekt opererer på en række forskellige markeder og møder stadig flere krav til dokumentation og certificering. Derfor har Troldtekt valgt at ansætte en fabrikschef, som både har international erfaring og erfaring med procesoptimering og certificeringssystemer.
Som fabrikschef får Orla Jepsen det overordnede kvalitetsansvar, og dokumentation af virksomhedens arbejde med bæredygtighed samt certificering i henhold til det internationale miljøledelsessystem ISO 14001, er blandt de kommende opgaver.