Dårlig afmærkning giver ulykker
Selv om man endnu er forsigtige med konklusionerne synes der at være sammenhæng mellem kørebaneafmærkning og antallet af ulykker
Det er baggrunden for en analyse, som er gennemført af Dansk Vejforening i 11 udvalgte kommuner, hvor man har undersøgt de kommunale landeveje.
Analysen offentliggøres af Brancheforeningen for Trafiksikkerhed og Vejservice på Trafiksikkerhedsmessen i morgen på Jyllandsringen.
Blandt de undersøgte kommuner er Aarhus, der samtidig er en af de kommuner i undersøgelsen, som har givet anledning til flest bemærkninger per km. Der er således gjort 75 bemærkninger om fejl og mangler" på 35 km vej - eller godt to forhold per km, som er vurdert at kunne have betydning for færdselssikkerheden.
Samtidig er det også på landeveje i Aarhus kommune, der er registreret nogle af de højeste gennemsnitter af trafikulykker per km. af de undersøgte veje. Blandt andet er der på en enkelt strækning på bare fem km ifølge Vejdirektoratet i 2010 registreret 15 personskader og 26 materielskader.
Det rejser naturligvis spørgsmålet, om der er en sammenhæng mellem vejenes og vejudstyrets tilstand og antallet af ulykker. Det kan analysen efter det oplyste ikke give endeligt svar på, idet der endnu ikke er færdigkonkluderet på undersøgelsen.
- Man kan ikke automatisk sætte lighedstegn imellem de mangler, vi har konstateret og antallet af trafikulykker på disse landeveje, siger Dansk Vejforenings sekretariatschef Søren Bülow, der har været projektleder på undersøgelsen.
- Høj hastighed er stadig den mest almindelige årsag til ulykker, så hvis en landevej for eksempel indbyder til for høj hastighed, kan der opstå mange ulykker, uanset hvor god stand vejen er i. Men det ligner selvfølgelig en tanke, når vi ser en kommune, der både har mange fejl på landevejene og har mange ulykker på samme landeveje. Og det er i det hele taget en sammenhæng, som kommuner og trafiksikkerhedsforskere burde se nærmere på, siger Søren Bülow i en foreløbig kommentar til analysen.
Forhold bliver løst
Aarhus Kommune har fået forelagt resultatet af observationerne.
- Vi har taget bemærkninger en for en og kigger på de konkrete forhold, siger Per Christensen, ingeniør i driftsafdelingen i Trafik og Veje i Aarhus Kommune, til Licitationen.
- Mange af tingene er ved at blive løst uafhængigt af analysen, andre forhold bliver der rettet op på som følge af undersøgelsen, og så er der forhold, hvor vi ikke er enige i konklusionerne. Det gælder for eksempel nogle gamle kilometersten i granit, som vi ikke mener udgør noget sikkerhedsmæssigt problem, idet de står længere fra vejen end kantpælene. Og så er der forhold, hvor vi er enige i observationen men vælger ikke i første omgang at gøre noget ved det. Det kan være nedslidt afstribning, som vi ikke fornyer, fordi der skal nyt slidlag på vejen næste år. I den slags tilfælde sker der naturligvis en afvejning i forhold til økonomien, siger Per Christensen.
Han er ikke i tvivl om, at manglende afstribning på veje, hvor der køres stærkt, er en sikkerhedsfaktor, og Aarhus Kommune har derfor også fokus på ikke mindst afstribning på sine landevejsstrækninger.
Fare vurderet
11 kommuner er udvalgt til undersøgelsen på baggrund af en analyse af samtlige kommuners vejlængder, vejøkonomi og befolkning.
De udvalgte kommuner er ud fra disse kriterier tilnærmelsesvis repræsentative for kommuner med landeveje.
I de udvalgte kommuner er en række landeveje (veje uden for byzone) gennemkørt og "fejl og mangler" er observeret visuelt og noteret. Denne opgave er udført af en person med indgående fagligt kendskab til området.
De typer af fejl der er noteret er autoværn, kantpæle, kørebaneafmærkning, skilte, belægninger og "andet".
Kriteriet for, hvad der er noteret ned, er, at forholdet skal vurderes at kunne være til fare for færdselsikkerheden. Der kan eksempelvis være tale om forkert afsluttet autoværn eller meget ujævn eller sporkørt belægning samt vandansamlinger.
Forhold af ren æstetisk art, eller som ikke følger normal faglig standard noteres til gengæld ikke, hvis forholdet ikke er vurderet at have konkret betydning for færdselssikkerheden.
I Aarhus Kommunes tilfælde er der især observeret nedslidt eller manglende kørebaneafmærkning og dårlige belægninger.
Vejtilstand ulykkesårsag
Baggrunden for analysen er en rapport fra Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) fra foråret 2011, hvor man undersøgte de nærmere omstændigheder ved 30 ulykker på de primære landeveje.
I ni af tilfældene findes omstændigheder ved vejene at være ulykkesfaktor. Med andre ord er forhold vedrørende selve vejen medvirkende årsag til op mod en tredjedel af ulykkerne. HVUs undersøgelse omfatter primært statens landeveje.
Brancheforeningen for Trafiksikkerhed & Vejservice vil med sin undersøgelse fremskaffe viden om, hvorvidt de samme ulykkes- og skadefaktorer gør sig gældende på de kommunale landeveje og hvordan det egentlig står til på de kommunale landeveje.