Nordiske boligmarkeder i hver sin retning
Ejendomsmæglerne i Norden ser vidt forskelligt på fremtiden, hvor Danmark har de laveste forventninger
I Norge og på Island tror mæglerne på stigende priser, mens både Sverige og Danmark har lavere forventninger. Mediernes dækning og bankernes restriktive udlån er blandt årsagerne til en begrænset tiltro til boligmarkedet.
Det viser en ny undersøgelse, Nordic Housing Insight, foretaget blandt ejendomsmæglere i Sverige, Norge, Island og Danmark.
Undersøgelsen viser, at hele 68 procent af de danske ejendomsmæglere mener, at salgsprisen på boliger vil falde lidt, mens 24 procent mener, at priserne vil være uforandrede i de kommende tre måneder.
Priser vil falde
Samtidig viser undersøgelsen dog også, at der kun er én procent af de danske mæglere, der tror på, at boligpriserne vil stige lidt. De samme tendenser gør sig gældende i Sverige, mens hele 33 procent af nordmændene og 22 procent af de islandske ejendomsmæglere forventer, at salgspriserne vil stige.
- Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på forventningerne til prisudviklingen på tværs af de nordiske lande. I Danmark og Sverige er forventningen, at priserne vil falde lidt i de kommende tre måneder, mens man i Norge fortsat tror på moderat stigende boligpriser. I Island er ejendomsmæglernes forventninger svagt stigende priser, og noget tyder på, at islændingene igen er ved at se lyset efter nedsmeltningen af den deres økonomi og boligmarked, siger Steen Winther-Petersen, formand i Dansk Ejendomsmæglerforening, der står bag undersøgelsen i Danmark, i en pressemeddelelse.
Påvirkninger udefra
Ifølge de danske ejendomsmæglere er mediernes dækning og bankernes restriktive udlån de mest tungtvejende årsager til et relativt køligt dansk boligmarked. Faktorer som arbejdsmarkedet, danskernes pessimisme omkring privatøkonomi samt almen uro og forsigtighed spiller naturligvis også en stor rolle.
Sammenlignet med vores nabolande er de norske ejendomsmæglere de mest optimistiske.
Her er den største påvirkning af boligmarkedet nemlig borgernes optimisme omkring privatøkonomien, hvilket står i kontrast til det danske billede.
