Misforståelser der koster dyrt
De værste fejl i byggeriet skyldes misforståelser. Hvis de skal undgås, skal vi tænke anderledes, mener forfatterne til bogen "Fejl i byggeriet".
Det var der heller ikke – i den færdige konstruktion vel og mærke. I en af de midlertidige konstruktioner var den til gengæld rivende gal.
En tilsyneladende uskyldig beslutning om at fjerne én tværbjælke for, at en kran kunne komme ind i bygningen var nok. Som en stigereol, der mangler den ene del af krydset bagpå, kollapsede taget dagen efter.
Var det arkitektens skyld? Nej – den midlertidige konstruktion var slet ikke med i tegningerne.
Så entreprenørens da?
Han kunne selvfølgelig have tænkt sig bedre om og spurgt sig mere for, men der var ikke noget, der oplagt tydede på, at der ville være problemer med at fjerne bjælken. I mange af de andre sektioner sad der heller ikke tværbjælker.
Det hele så med andre ord rigtigt ud. Alligevel var resultatet katastrofalt.
Fejl kommer snigende
Ifølge civilingeniør Lise Damkjær, der sammen med professor på Institut for Organisation på CBS, Kristian Kreiner, har skrevet bogen “Fejl i Byggeriet" (Teknisk Forlag, 2011, red.), er dette blot ét eksempel på, hvordan de alvorlige fejl i byggeprojekter har det med at snige sig ind i processen, dér hvor alt ser ud til at være i skønneste orden.
- Når der opstår fejl i byggeriet, så er den traditionelle måde at tænke på, at nogen må være skyld i det. Enten må problemet skyldes sjusk eller dårlig planlægning. Den tankegang forudsætter en tro på, at et større byggeprojekt bør forløbe problemfrit og efter en snor, bare det er godt nok planlagt og professionelt nok udført. Ude på byggepladserne ved alle, at det ikke er sådan, virkeligheden er. Man har stort set ingen erfaring med, at tingene går som planlagt, mens man har masser af erfaring i at skulle improvisere, sno sig og håndtere pludseligt opståede vanskeligheder, siger Lise Damkjær.
Den forkerte beslutning
Den alt overvejende del af de kostbareste fejl i byggeriet opstår ifølge Kristian Kreiner, ikke fordi folk ikke tænker sig godt nok om.
Tværtimod. De opstår, fordi dygtige og erfarne håndværkere aktivt tænker hele situationen igennem og bruger hele deres erfaring til at tage en beslutning, der, de få gange den er forkert, koster dyrt.
- Håndværkere improviserer sig frem. Sådan har det altid været, og sådan skal det være. Det er håndværkernes evne til at bruge deres erfaringer rigtigt, der gør byggeri effektivt. Derfor ville det være fjollet at sige til dem, at de skal gøre noget andet end det, der næsten altid virker godt. Problemet er bare, at i de fleste projekter, bliver der foretaget så mange beslutninger, at man uundgåeligt på et eller andet tidspunkt vil tage en forkert beslutning, hvor man bliver narret til at tro, at man har forstået opgaven rigtigt, siger Kristian Kreiner.
Uklare byggeprojekter
Det er veldokumenteret, at de forsøg man har gjort på at stramme op på procedurerne i byggeriet ikke har virket særlig effektivt.
I stedet for igen og igen at forsøge at planlægge bedre og give stærkere incitamenter til at sjuske mindre for at nedbringe antallet af fejl, så argumenterer forfatterne for, at det er byggeprojekternes medfødte uklarhed og mangel på fast struktur vi skal indse, hvis vi skal komme byggeriets mange skandaler og dårlige renommé til livs.
- Hvis man vil nedbringe det tocifrede milliardbeløb, som fejl i byggeriet hvert år koster, så handler det ikke om at gøre tingene mere rigtigt, for tingene bliver mere eller mindre allerede gjort så rigtigt, som det er menneskeligt muligt. Både håndværkere og rådgivere gør stort set altid alt, hvad der står i deres magt for at lave et godt stykke arbejde. De kostbare fejl handler om, at noget, der så helt rigtigt ud, viste sig ikke at være det. Der var med andre ord noget man havde misforstået, Vi anbefaler derfor, at man i stedet for at gøre noget anderledes tænker anderledes, siger Lise Damkjær.
Snydt af fabrikken
Når en håndværker begiver sig ud i at løse en opgave, som i udgangspunktet er misforstået, så sker der ifølge Kristian Kreiner det, at al den erfaring, som tolkningen af opgaven baserer sig på, virker den gale vej.
- Jo dygtigere håndværkeren er, jo værre kan det være, for jo mere er man i stand til at fortsætte arbejdet ovenpå den manglende forståelse af opgaven, der først senere viser sig at få fatale konsekvenser, siger han.
En anhugger på en elementmontage tog betonelementerne i en forkert rækkefølge. Han var vant til, at de var placeret på sættevognen i den rigtige montagerækkefølge. Derfor tjekkede han ikke numrene.
Da han nåede det sidste element for enden af væggen, stak det ud, så man kunne se det var forkert, og det hele måtte monteres forfra igen.
- Man kan sige, at han burde have sikret sig, at elementerne lå i den rigtige nummerorden. Men det er ligeså rigtigt at sige, at han blev snydt af fabrikken, som normalt altid lagde elementerne i rækkefølge. Hvis fokus er på at undgå misforståelser, så er det nemt at sikre sig mod den slags fejl. En streg gennem elementerne, så man med det blotte øje kan se, hvis den rigtige rækkefølge bliver brudt, havde i dette tilfælde været nok, siger Kristian Kreiner.
I den bedste mening
Fejl, som skyldes, at en i øvrigt dygtig håndværker har misforstået noget omkring en opgave, undgår man bedst ved at indføre en passende tvivl overfor, om tingene er rigtige, blot fordi de ser rigtige ud, mener forfatterne.
- Hvis der ligger en bunke mursten dér, hvor en murer skal i gang med at arbejde, så vil der være en vis sandsynlighed for, at han tror, at det er de mursten, der skal bruges. Sådan tolker man det baseret på erfaring. Derfor er det vigtig, at der ikke ligger de forkerte mursten. Vi tror, at der er rigtig mange penge at spare, hvis man helt ned i de små detaljer tager højde for, at mennesker handler baseret på deres erfaringer – og at netop det kan være problemet, der udløser katastrofen, siger Lise Damkjær.
- Alle vores systemer og strafsystemer til at undgå fejl går i den forkerte retning. Vi laver ikke fejl. Vi tager fejl, fordi vi tolker en situation forkert - men i den bedste mening. Derfor skal vi holde op med at straffe folk, som i 99,9 procent af de gange, de tager selvstændige beslutninger, træffer de rigtige. Men i 0,1 procent af tilfældene træffer den forkerte, fordi der er noget de har misforstået, siger Kristian Kreiner.
