Spildevand kan blive en del af den danske energiforsyning
Generelt viser internationale tal, at vand- og spildevandsforsyningernes elforbrug udgør et sted mellem 30 og 50 procent af kommunens elforbrug – det dobbelte af, hvad der bruges til vejbelysning. Men på trods af de senere års fokus på energioptimering og investeringer i energiforbedringer, er energiforbruget steget.
Der er flere af forsyningerne, som har sat endog meget ambitiøse mål om at nedbringe energiforbruget.
VandCenter Syd i Odense er nok det mest ambitiøse forsyningsselskab med et mål om at være energineutral i 2014. VandCentrets tilgang illustrerer meget godt, hvordan et forsyningsselskab kan hente gevinster hjem:
- Lokal nedsivning i stedet for at pumpe vand væk – energibesparelse
- Bremse vandet på dets vej væk – mindre pumpearbejde
- Energioptimering af egne anlæg – effektive pumper, mindre behov for pumpning, udnyttelse af varme
- Egenproduktion af energi – med egne ressourcer (brug af varmevekslere, varmepumper og gas/slamafbrænding, udnyttelse af arealer til sol og evt. vind)
-Isolering af rådnetanke – mindre varmetab
- Udnyttelse af temperaturforskelle i ledningsnet i vandforsyning og især kloakker – energiproduktion til opvarmning og køling med varmepumper
Egenproduceret energi
Der er også muligheder for at producere en stor del af den energi, der anvendes på forsyningerne.
Specielt spildevandsanlæggene giver en række store muligheder blandt andet ved udnyttelse af de temperaturforskelle, der er i ledningssystemerne - især på renseanlægget - og herudover også ved udrådning af slam.
Her er der mulighed for, at en energiproduktion i form af varme, gas eller el kommer forsyningen selv til gode eller kan sælges videre.
Ved lovændringen af vandsektorloven er det gjort nemmere at udnytte potentialerne for energiproduktion inden for vandsektoren.
Varmepumper batter
Specielt ved udnyttelse af varmepumpeteknologien kan forsyningerne i høj grad bidrage til en væsentlig øget energiproduktion på spildevandsanlæggene og på ledningssystemerne generelt.
Der er allerede gennemført og igangsat flere projekter i Danmark, blandt andet Frederikshavnprojektet, hvor Dong producerer cirka 1 MW varme baseret på store varmepumper, der henter varmen fra cirka 2000 kbm udløbsspildevand pr. døgn.
Også i andre lande er man godt i gang, og blandt andet i Oslo forsyner man cirka 6.000 husstande med fjernvarme, baseret på varmeveksling i kloakkerne med urenset spildevand.
I forbindelse med PSO-projektet "Optimal udnyttelse af varmeenergi fra spildevand" er det beregnet, at der for de involverede renseanlæg - Renseanlæg Lynetten, Renseanlæg Damhusåen og Spildevandscenter Avedøre - er et termisk energipotentiale svarende til 1.000 GWh/år, svarende til 3,6 PJ/år.
Denne energimængde er cirka fire gange større end den samlede biokemiske energi i den tilsvarende mængde spildevand. På landsplan vil det svare til, at der på spildevandsforsyningerne vil kunne produceres varme til dækning af minimum 200.000 gennemsnitsparcelhuse.
Samfundsmæssig gevinst
Selvom beregninger for en række spildevandsanlæg viser tilbagebetalingstider på mellem to og fem år, er der altså et yderligere incitament til at få sat energioptimering og energiproduktion på dagsordenen hos de danske vand- og spildevandsforsyninger.
Hvor der er et energiforbrug, kan det næsten altid reduceres. Benchmarkanalyser viser, at der for 2/3 af vandselskaberne er umiddelbare energisparepotentialer på mellem 30 og 60 procent.
Det giver derfor rigtig god mening at reducere energianvendelsen og producere energi til eget forbrug og dermed medvirke til en CO2-reduktion. Samtidig reducerer man både egne og forbrugernes omkostninger.
Grontmij Ÿ stand C3130
