Forskellige interesser i byggeriet
Det sidste er naturligvis ganske legalt for enhver virksomhed, men så har man også sendt det signal, at det er hamrende lige meget, om arbejdet udføres af danske byggearbejdere eller af lavt lønnede østeuropæere.
Vælger man den sidste model, så har det naturligvis sine konsekvenser. En analyse fra Håndværksrådet har netop påvist, at det først og fremmest er de mindre virksomheder med under 20 ansatte, der sikrer uddannelsespladser for de danske byggeuddannelser.
Faktisk er frekvensen 30-35 gange så høj, hvad angår uddannelsespladser i de små virksomheder som i de store entreprenørvirksomheder med flere end 100 ansatte. Det var de små- og mellemstore virksomheder, der tidligere udførte det arbejde, som i dag er overtaget af østeuropæiske underentreprenører. Derfor er der tusinder af uddannelsesjob på spil, hvis byggesektoren i stigende grad overlades til underbetalte udenlandske byggearbejdere i forhold til danske løn- og arbejdsvilkår.
I Dansk Håndværk indgik vi en overenskomst med 3F med det klare sigte at dæmme op over for stigende anvendelse af underbetalt østeuropæisk arbejdskraft. Dermed har vi taget ansvar for ikke alene den danske arbejdsmarkedsmodel, men også for at Danmark i fremtiden kan være et velfærdssamfund.
Det er en utopi at forestille sig, at den danske arbejdsmarkedsmodel kan bevares, hvis vi accepterer lønninger og arbejdsforhold langt under, hvad der er gældende for danske byggearbejdere. Den danske byggearbejder skal trods alt betale tårnhøje skatter af sin indtægt i modsætning til de østeuropæiske byggearbejdere.
Hele byggebranchen burde i enighed stå sammen i kampen mod social dumping, men i virkelighedens verden er der tydeligvis modsatrettede interesser mellem de små og mellemstore virksomheder og de store entreprenører. Derfor også forskellige interesser for Dansk Håndværk og Dansk Byggeri.
De sidste vil have arbejdskraften så billigt som muligt. Vi andre ønsker en byggesektor, der også i fremtiden består af danske virksomheder med dansk arbejdskraft.
