Lærepladser fordufter ved valg af polsk firma
Totalentreprenøren Pihl-Züblin har sendt størstedelen af betonarbejdet på Københavns Kommunes milliardprojekt Nordhavnstunnelen videre til polsk entreprenør og dermed forsvinder uddannelsesmuligheder for danske struktørlærlinge
Det betyder, at unge danske struktørlærlinge ikke får de lærepladser, som deres fagforening havde forestillet sig.
- Vi havde en klar forventning om, at den meget betydelige del af betonarbejde i dette projekt ville betyde, at rigtigt mange struktørlærlinge ville blive sikret en praktikplads, siger Jesper Weihe, faglig sekretær i Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening, hvor de københavnske struktører er organiseret.
- Halvdelen af arbejdstimerne på det store projekt er at finde omkring tunnelkonstruktionen, og betonarbejdet er det største København vel har udført, siden man byggede fæstningsanlægget omkring København for mere end 100 år siden. Man kan undre sig over, hvorfor Pihl byder på en opgave med en sådan uddannelsesklausul, når man åbenbart ikke har til hensigt at opfylde den, men blot – som sædvanlig fristes man til at sige – sende arbejdet videre til Budomex. Men det er også useriøst af Københavns Kommune, hvis udbuddet er så løst formuleret, at den væsentligste del af entreprisen ikke giver lærepladser, siger Jesper Weihe.
Ingen lærepladser
Budomex er et polsk firma med dansk cvr-nummer og medlem af Dansk Byggeri, men virksomheden har polsk ledelse og er ikke godkendt som uddannelsessted.
Projektchef Jesper Boilesen fra Pihl siger til Licitationen, at betonarbejdet udgør 25-30 procent af hele kontrakten. Budomex har i første omgang fået kontrakt på en del af arbejdet, især det som er præget af gentagelser, mens Pihl i egen organisation udfører det mere komplicerede arbejde. Hele fordelingen er endnu ikke fastlagt, oplyser han.
Han forventer ikke, at der bliver oprettet praktikpladser hos Budomex, som ikke har tradition som uddannelsessted.
Pihl vil i forbindelse med deres del af betonarbejdet beskæftige struktører. Heller ikke jointventurepartneren Züblin forventes at ansætte lærlinge til sin del af arbejdet, etablering af byggegruben med interimvægge med videre. Det fylder alene en tredjedel af hele anlægsopgaven.
- Dels er der ikke tradition for uddannelse ved den type arbejde, dels er der er ganske få personer involveret, idet arbejdet er domineret af store og tunge specialmaskiner, siger Jesper Boilesen.
Kontrakter ikke afsluttet
Selv om det store og tunge arbejdet stort set ikke giver lærepladser, så lader det sig ifølge Jesper Boilesen gøre at opfylde praktikantkravet ved, at virksomhederne, der skal beskæftiges med aptering i slutfasen, giver mulighed for lærepladser inden for de mere traditionelle byggefag som tømrer, elektriker, vvs’er, smed, maler og murer.
Kontrakterne med disse underentreprenører er ikke alle afsluttet, men hvor de er indgået, er de sociale forpligtelser videreført.
27 årsværk
Københavns Kommune indførte uddannelsesklausulerne i juni 2010 for at sikre lærepladser til unge uden praktikpladser.
I kontrakten med Pihl-Züblin om Nordhavnstunnelen er der aftalt 27 lærlingeårsværk.
Centerchef Jens Zøfting-Larsen har ingen kommentarer til, at Pihl-Züblin-konsortiet har valgt at bruge polsk underentreprenør, som ikke kan virke som uddannelsessted.
- Jeg hverken kan eller blande mig i entreprenørens valg af underentreprenør. De skal som alle andre overholde gældende love og regler, og det går jeg ud fra vil ske, siger han.
I øjeblikket er over 9.000 unge uden en praktikplads, heraf 2.300 alene i byggeriet.
