Herning bygges i klodser
Interessen for at skabe oplevelser og begivenheder i relation til jubilæet er stor. Alene på jubilæumskomiteens seneste møde blev 15 nye tiltag godkendt til begivenhedskalenderen. Blandt andet bliver det muligt i april at deltage i en stor klods-fest, som foreningen Byggepladen afvikler på Lundgårdskolen. Foreningen har til formål at give alle danske Lego-entusiaster mulighed for at mødes og bygge sammen og næste forår bliver temaet for træffet Herning-bygninger i anledning af købstadsjubilæet.
- Medlemmerne har fået særopgaven at genskabe huse fra byen, fortæller Claus Pedersen, der ud over selv at være bidt af klodserne til daglig arbejder som rådhusadministrator i Herning Kommune.