Er vi alle tossede?
En kommune har formastet sig til at forsøge at omprioritere sine budgetter, så der bruges mere på bygge- anlægsarbejder og mindre på serviceudgifter, men det har kommunen fået nej til med henvisning til de i forvejen store anlægsinvesteringer, der foretages i det offentlige. Kommunen vil altså ikke bruge flere penge end aftalt med økonomi- og indenrigsministeren, blot omprioritere så der skabes lidt flere private job og færre offentlige.
Når man tænker på, hvordan den omvendte situation er foregået år efter år, når bygge- og vedligeholdelsesbudgetter, der skaber private job, er blevet barberet til fordel for offentlige stillinger, så er det topmålet af hykleri, at en radikal minister nu forhindrer en kommune i at prioritere private job frem for kommunale.
Flere og flere tal viser, at det først og fremmest er det private forbrug, der halter og forhindrer væksten i at komme i gang i Danmark. Alligevel pålægger regeringen de private virksomheder og husholdningerne nye byrder, der vil trække endnu mere i den forkerte retning. Alligevel fjerner regeringen boligjobordningen og begår et nyt løftebrud ved ikke at erstatte den populære ordning med noget tilsvarende.
Det kan godt være, at EU forhindrer Danmark i at øge de offentlige investeringer i bygge- og anlægsopgaver, men så er det da endnu mere tudetosset samtidig at fjerne en ordning, der påviseligt både skaber private job i tusindvis og samtidig nærmest kan udradere det sorte arbejde.
Regeringens, og såmænd også Venstres og De Konservatives, stædige holden fast i princippet om "krone-for-krone" finansiering af finanspolitiske lempelser er samtidig en benægtelse af begrebet dynamiske effekter. Det virker nærmest som om, at det faktum, at dynamiske effekter kan skabe både arbejdspladser og ikke mindst deraf følgende indtægter til staten behandles efter det gamle citat:
- Hvis det er fakta, så benægter jeg fakta
Der er ikke noget at sige til, hvis regeringens politik og ikke mindst den såkaldte kickstart får mange byggearbejdere og håndværkermestre til ind imellem at føle sig som ufrivillige statister i den gamle danske film:
- Vi er alle sammen tossede