Politisk amatørarbejde

Fra 1. november er det en kvalifikation at have været langtidsledig i to et halvt år eller længere. Andet kan ikke udledes af den akutpakke, som regeringen har strikket sammen med blandt andre Dansk Arbejdsgiverforening, der blot kan trække på skulderen og henholde sig til, at der alene er tale om en opfordring til virksomhederne om at ansætte langtidsledige, når et ledigt job skal besættes – ikke en pligt.

Forslaget er direkte diskriminerende over for den dygtige ledige, der ellers ville have fået et job, men ikke kan møde frem med et løntilskud på 25.000 kroner bundet i halen.

Og hvordan mon det går i virksomhederne, hvis de efter 11 måneder skal afskedige og står med 10 mand, hvor de modtager 25.000 kroner i præmie pr. styk efter ét år. Så er det næppe dem, der fyres, men dygtige medarbejdere, der ikke oppebærer tilskuddet.

Samtidig med, at der nu indføres præmieringsordning for at ansætte langtidsledige, har regeringen ikke alene fjernet præmien for lærlinge, men man har samtidig tørret regningen for skolepraktikken af på arbejdsgiverne, endnu et skridt der belaster virksomhedernes konkurrenceevne og endnu et skridt der viser, at regeringen ikke har den fjerneste anelse om, hvordan tingene fungerer på et konkurrenceudsat privat marked.

Regeringen kunne i stedet skabe tusinder af private job i detailhandelen, også til de langtidsledige, hvis fedtafgiften og sukkerafgiften fjernes. Det vil hente grænsehandelen tilbage til den rigtige side af grænsen, og det vil bevare danske job i fødevareindustrien.

Regeringen kunne også skabe tusinder af danske job, ikke mindst til langtidsledige, i byggebranchen og i servicevirksomheder, hvis den svenske model for boligjobordning blev indført, og der kunne bevares tusinder af job, hvis regerngen ikke forringer solcelleordningen.

Men i stedet for at skabe nye job vil regeringen hellere omfordele de nuværende job og straffe den dygtige medarbejder, der ellers ville stå forrest til et job, men må se sig overhalet af en kollega på statstilskud.