Byggenyt
SKAGEN: Helsingør Byråd har nu fremlagt forslag til lokalplan 1.139 for "Skolen i bymidten" med tilhørende tillæg til kommuneplan samt afgørelse om miljøvurdering til offentlig høring frem til 17. februar næste år.
Forslaget giver mulighed for en omdannelse af de gamle skolebygninger og det gamle bibliotek samt opførelse af nye bygninger til en tidsvarende folkeskole indeholdende musikskole, idrætshal og sfo.
REGION MIDTJYLLAND
RANDERS: I forbindelse med ønsket om etablering af en multihal på Langvang Idrætscenter igangsatte Randers Kommune sammen med Lokale- og Anlægsfonden en arkitektkonkurrence i 2013. I februar 2014 blev det endelige vinderforslag udpeget, og der søges nu fondsmidler til finansiering af projektet. Randers Byråd har i budgettet afsat 20 mio. kroner til en atletikhal.
Området ved Langvang Idrætscenter er i Kommuneplan 2013 udlagt til rekreative og offentlige formål. Der er ikke en lokalplan for området. Da området ligger i landzone og på grund af projektets omfang, forudsætter realisering af projektet, at der vedtages en lokalplan.
Forvaltningen indstiller til miljø- og teknikudvalget, der har sagen til behandling i dag 11. december, at lokalplanlægningen sættes i gang.
REGION SYDDANMARK
KOLDING: Plan- og Boligudvalget i Kolding Kommune har vedtaget lokalplan 0014-71, Ved HospitalsgadeSlotssøbadet og et tilhørende kommuneplantillæg. Lokalplanen er kategoriseret som en B-lokalplan, hvilket betyder, at det er Plan- og Boligudvalget, der træffer beslutning om lokalplanens endelige vedtagelse.
Planforslagene muliggør udvidelse af Slotssøbadet på henholdsvis bygningens sydside og nordside. Udvidelse i det sydøstlige hjørne vil blive placeret på en mindre del af det nuværende grønne område. Udvidelsen udgør samlet 1.895 kvm. Derudover udvides med udendørs terrasse samt overdækket cykelparkering. Lokalplanforslaget indeholder desuden arealer til parkering.