23948sdkhjf

Byggenyt

REGION SYDDANMARK

TISTRUP: Kunsthuset Janus Bygningen i Tistrup har store planer for fremtiden, skriver Jydske Vestkysten.

Kunsthuset mangler plads til både museum og magasin og har gjort det i flere år, og nu har har folkene bag Janus Bygningen i samarbejde med hallen i byen lavet et projekt, som vil koste omkring 20 mio. kr. at realisere.

Tanken er at bygge 1.800 kvm, som Janus Bygningen skal flytte over i, mens hallen så køber den nuværende kunstbygning.

Der skal nu rejses penge til en projektbeskrivelse, før der kan søges penge til selve byggeriet.

Varde Kommune er blevet præsenteret for planerne og er positivt indstillet.

SØNDERBORG: Går det som planlagt, vil Sønderborg Kommune gå i gang med opførelsen af en ny central tandklinik i Sønderborg den 22. juni.

Arbejdet med opførelsen af klinikken, der skal ligge på parkeringspladsen ved Humlehøj-Hallen, er udbudt i licitation, og fristen for at give bud er den 4. juni.

Der skal opføres en tilbygning på 604 kvm og renoveres 155 kvm i den nuværende tandklinik på Humlehøj Skolen. Arkitekt på projektet er Arkitektfirmaet 78 i Rødekro.

FREDERICIA: Asgaard Group har indgået aftale med IDEmøbler A/S om opførelse af 3.500 kvm moderne møbelhus i projektet Fredericia Megacenter på Vejlevej i Fredericia.

Der er byggetilladelse til byggeriet, ligesom byggelånsfinansiering er opnået. Nedrivning af den bestående ejendom og opførelsen af denne første etape af centeret påbegyndes straks.

Det samlede projekt udgør cirka 13.000 kvm detailhandelsareal, herunder op til 1.000 kvm dagligvarebutik og der forhandles med flere konkrete lejere til de kommende etaper.

Asgaard Group forventer, at anden etape af centeret vil kunne iværksættes inden for overskuelig fremtid, formentlig inden årets udgang.

REGION MIDTJYLLAND

LÅSBY: Jørgen Jensen, der har drevet Sorring Maskinstation siden 1983, har købt en 3.200 kvm stor ejendom på Århusvej 12 i Låsby.

Han vil blandt andet bruge ejendommen til salgsudstilling og showroom til minilæssere, men inden der lukkes op for nyskabelsen, skal bygningen have en ansigtsløftning, fortæller Jørgen Jensen til Midtjyllands Avis. Planen er, at facaden for hovedpartens vedkommende skal bestå af glas.

AARHUS: Ikea har søgt om tilladelse til at bygge én stor udvalgsvarebutik i Skjeby på op til 35.000 kvm. Ikea har i dag 14.000 kvm på Gramham Bells Vej og 5.000 kvm på Johann Gutenbergs Vej. Fremover skal det hele samles under samme tag.

I første omgang ønsker Ikea Danmark at bygge cirka 31.000 kvm, som så på et senere tidspunkt kan udbygges til 35.000 kvm.

REGION NORDJYLLAND

AALBORG: Teknik- og Miljøudvalget i Aalborg Kommune har sagt god for, at der igangsættes en fordebat på et kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for udvidelsen af Aalborg Lufthavn.

Kommunen vil igangsætte en planlægning, der muliggør, at Aalborg Lufthavn kan udvides fra at betjene 1,4 mio. passagerer i 2011 til 2,1 mio. i 2020. Der er behov for udvidelse af kapaciteten og udover den igangværende udvidelse, behov for tilpasning af lufthavnens faciliteter, såvel terminalbygning og parkeringsfaciliteter som lufthavnsby. Derudover ønskes etableret en maksimalt 600 kvm stor butik i Tax free-området.

Der er offentligt debat fra 9. maj til 6. juni.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125