25 års jubilæum hos de kristelige
I alle 25 år har han arbejdet i Kristelig Fagbevægelses økonomiafdeling, de første godt 12 år som regnskabschef, og de næste 13 år som specialkonsulent, hvor han blandt andet arbejder med skat, moms, forsikringer, Kristelig Fagforenings gruppelivsordning og står for økonomitip til kunderne via nyhedsmails og Krifa Magasinet.
Han ser det både som en pligt og en velsignelse at dele ud af sin tid, opmærksomhed og penge til andre, der trænger, og hans erfaring er, at du får meget ved at give til andre. Han er uddannet merkonom i regnskab og registreret revisor og har tidligere arbejdet som revisor i Salling og Thy.