23948sdkhjf

Regler skal følges i arbejdsmiljøsager

Advokat advarer om, at virksomheder ofte bliver i tvivl om Arbejdstilsynets rolle i straffesager. Han giver derfor gode råd
- Virksomheder bliver ofte frustrererede over, når Arbejdstilsynet har undersøgt årsagen til en hændelse – eksempelvis en arbejdsulykke, at næste skridt er en telefonopringning fra Politiet, som begynder samtalen med, at man som leder eller ejer "er sigtet og ikke har pligt til at udtale sig".

Sådan beskriver advokat Stephan Falsner det typiske forløb ved arbejdsulykker:

-Det er værd at vide, at man som virksomhed – ligesom andre borgere i dette land - har samme rettigheder, som gælder i al strafferetspleje - nemlig retten til ikke at udtale sig. Reglerne i "retssikkerhedsloven" som også gælder for Arbejdstilsynet, siger blandt andet, at "ingen har pligt til at meddele oplysninger, som kan blive brugt mod vedkommende i en eventuel straffesag, forklarer Stephan Falsner over for Licitationen.

Svært at vide

Virksomheder har dog svært ved at vide, hvornår Arbejdstilsynet oplyser en sag – og hvornår Arbejdstilsynet går efter at rejse en straffesag:

- Arbejdstilsynet arbejder efter en instruks, som i hovedtræk går ud på, at hvis der kan komme straf på tale, må den tilsynsførende ikke oplyse sagen med henblik på strafferetlig forfølgelse, og at den tilsynsførende "gennem iagttagelser og opklarede spørgsmål om faktuelle forhold, skal søge at klarlægge det hændelsesforløb, som førte frem til ulykken". Mine klienter giver ofte udtryk for, at de i praksis ikke ved, hvornår Arbejdstilsynet stiller spørgsmål af "opklarende art", og hvornår de gør det med henblik på at få rejst tiltale. Klienter har ofte den oplevelse, at formålet med hele forløbet bare går ud på at få dem straffet. Det skyldes muligvis det forhold, at det også er Arbejdstilsynet, som jo selv har undersøgt sagen, der beder Politiet om at rejse tiltale, siger Stephan Falsner videre.

Selvinkriminering

Politiet følger i praksis Arbejdstilsynets indstilling, hvorefter det er politiet, som står for den videre efterforskning.

Fra og med at politiet overtager sagen, følges reglerne om “selvkriminering" i Retsplejeloven:

- Men indtil da kan det, på trods af Retssikkerhedsloven, være noget "flydende" hvornår Arbejdstilsynet stiller spørgsmål med henblik på "opklaring af hændelsesforløb" og hvornår det sker med henblik på "strafferetlig tiltale". Når man bliver afhørt i forbindelse med for eksempel en arbejdsulykke, skal man som leder/ejer ikke udtale sig, hvis det kan føre til strafferetlig tiltale. Det er dog næppe hensigtsmæssigt, hvis man besvarer alle spørgsmål med, at "det vil man ikke udtale sig om". Når ens ansatte bliver afhørt, bør man søge at være tilstede, når afhøringer sker, siger advokaten videre.

Abnorme skridt

Er man derimod ansat, skal man også være opmærksom på, at man heller ikke har pligt til at udtale sig, hvis ens udtalelse er selvinkriminerende:

- Det kan være et problem for virksomheden i sager, hvor den ansatte selv har overtrådt Arbejdsmiljøloven ved at foretage såkaldte "abnorme skridt". Det kan være at fjerne eller deaktivere sikkerhedsanordninger/udstyr – hvor den ansatte har en klar interesse i at holde munden lukket for at undgå straf. Virksomheden har derimod en klar interesse i at det kommer frem for derved at undgå sit eget straffeansvar. Advokatens rolle i sager om overtrædelse af Arbejdsmiljølovens straffebestemmelser er at påse, at lovgivningen er fulgt i forbindelse med tiltalerejsning. Det er også at rådgive om, hvad man bør udtale sig om - og til hvem. Hvis reglerne ikke er fulgt, skal tiltalen frafaldes eller virksomheden frifindes, slutter Stephan Falsner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094