Byggenyt
AALBORG: Aalborg Byråd har godkendt et forslag til kommuneplantillæg og et lokalplanforslag for et område ved Engkildevej i Visse.
Lokalplanforslaget omfatter et område på cirka 1,8 hektar i den sydlige ende af Visse, der hidtil været udnyttet til landbrugsdrift. Planen er nu at opføre ny boligbebyggelse i området, som kan afrunde byen i forhold til det omgivende landskab og skabe en klar grænse mellem land og by.
De fremtidige boliger kan opføres som parcelhuse, dobbelthuse eller tæt-lav bebyggelse i form af helt eller delvist sammenbyggede række-, kæde- eller gårdhavehuse.
Forslagene er fremlagt til offentlig høring frem til starten af juni.
HJØRRING: Teknik- og miljøudvalget i Hjørring Kommune har sagt ja til at begynde planarbejdet for et to-delt Bilka på A.F. Haidemanssvej 20, skriver Nordjyske Stiftstidende. Planarbejdet skal munde ud i et lokalplanforslag for omdannelse af den nuværende A-Z, som får en tvillingebygning ved siden af med fødevarer.
REGION MIDTJYLLAND
AULUM: Aulum Fritidscenter har planer om at udvide, og det har de haft siden 2010. Bestyrelsen fremlagde således for to år siden en udvidelsesplan for Herning Kommune, og man har gennem hele 2011 fortsat dialogen med kommunen om en udvidelse og opgradering af centret.
Endnu har Herning Kommune ikke afsat penge til projektet, men i bestyrelsen tror man på, at Aulum Fritidscenter snart står for tur. Det fortæller Herning Folkeblad.
REGION SYDDANMARK
GRAM: Gram Fjernvarme vil udbygge sine nuværende 10.000 kvm solpaneler med yderligere 31.000 kvm. Desuden skal der etableres en dam, der kan lagre 110.000 kbm solopvarmet vand, et biobrændselsanlæg samt en absorptionsvarmepumpe.
Det er en udvidelse til 100 mio. kr, som forleden fik generalforsamlingens opbakning.
KOLDING: Der er knald på udviklingen af mindre butikscentre i Kolding i øjeblikket, skriver Jydske Vestkysten. Lige nu udvikler DN Group den gamle mejerigrund i Bramdrupdam, hvor det er tanken at rive det gamle mejeri ned og efterfølgende opføre en ny ejendom til blandt andet en dagligvarebutik. Formentlig skal ejendommen også rumme et fitnesscenter og lokaler til andre liberale erhverv. Der lægges op til er byggeri i tre etager med parkeringskælder under jorden.
region sjælland
vig: Odsherred Kultur og Idrætscenter holdt repræsentantskabsmøde forleden og her fik bestyrelsen fuldt opbakning til at gå videre med det ambitiøse projekt Vig Multihal.
Bestyrelsen har besluttet at bruge et år til finde ud af, hvad det kommer til at koste at bygge Vig Multihal, og til at finde ud af, hvor pengene skal komme fra. En gruppe førsteårs cand.soc.-studerende på Copenhagen Business Schools linje for Politisk Kommunikation & Ledelse har sagt ja til at skive et studieprojekt med baggrund i Vig Multihals visionsoplæg, skriver dagbladet Nordvestnyt.