23948sdkhjf

Brug for opstramning for bygningssagkyndige

Ifølge FUBE er der stadig problemer med uvildighed i kredsen af bygningssagkyndige
De Frie Uafhængige Bygningssagkyndige og Energikonsulenter (FUBE) har over for Folketingets By- og Boligudvalg præsenteret et forslag til ændring af bestillingsreglerne i Huseftersynsordningen og dermed også bestilling af energimærker og el-eftersyn.

Fube.dk er en landsdækkende brancheforening for frie og uafhængige bygningssagkyndige og energikonsulenter, der repræsenterer ca. 120 virksomheder.

Det nuværende marked fungerer ifølge FUBE således, at når en sælger henvender sig til en ejendomsformidler, foreslår denne, at tilstandsrapporter og energimærker bestilles af ham eller hende:

- Undersøgelser viser, at det sker i 80 – 85 procent af tilfældene. Mægleren, sælger ordren ved at tilbyde en fordelagtig ejerskifteforsikring og tilbud på andre ydelser og fratager sælgeren det frie valg. Det kan mægler, fordi hans kæde har indgået faste prisaftaler med et forsikringsselskab, der i flere tilfælde har direkte eller indirekte ejerskab i mæglerkæden. Forsikringsselskabet har indgået faste aftaler om udførelse og pris med storudbyder af tilstandsrapporter og energimærker, hedder det videre.

Sikrer uvildigheden

FUBE’s medlemmer er arkitekt- og ingeniørfirmaer, der også er beskikkede bygningssagkyndige og ISO 9001 certificerede energikonsulenter, og brancheforeningen har selv gennemført en landsdækkende undersøgelse af, hvordan bestilling af tilstandsrapporter foregår via kædemæglerne via forsikringsselskaberne, der har faste aftaler med bygningssagkyndige.

Resultaterne viser at 80 – 85 procent af rapporterne bestilles via disse faste samarbejdsaftaler.

Derfor ønsker FUBE at sikre uvildigheden og priskonkurrencen blandt andet ved, at udarbejdelse af tilstandsrapporter aftales og udføres direkte mellem den sagkyndige og hussælgeren, ligesom der ikke må forekomme mellemhandlere af nogen art - hverken forsikringsselskaber, ejendomsmæglere, eller andre interessenter.

Der stilles samtidig krav om, at "forsikringsselskabernes styring og sortering af statens beskikkede bygningssagkyndige skal stoppes.

Troværdighed på spil

- Forsikringsselskaberne, kontrollerer de sagkyndige, en kontrol der ligger hos myndighederne, forsikringsselskaberne fungerer således som en stat i staten.

- Det skal sikres at forbrugerne har det frie valg og kan indhente tilbud hos byggesagkyndige og energikonsulenter, ligesom det forholder sig i alle andre forhold i forbrugerspørgsmål. Alle byggesagkyndige og energikonsulenter, vil som fagfolk, gerne yde forbrugerne den bedste service og det kan kun ske når der er direkte kontakt til hussælgeren, oplyser FUBE:

- Det nuværende system sikrer ikke uvildigheden, som politikerne ønsker det og til skade for forbrugerne. Der er mange økonomiske interesser i ordningen, hvilket er uhensigtsmæssigt i forhold til at de byningssagkyndige er beskikket af staten og burde være hævet over enhver mistanke om utroværdighed, slutter FUBE henvendelsen til udvalget.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082