Så er den gal igen
Det er meget sandsynligt, at det er nødvendigt med et sådant initiativ for bønderne har jo ikke ligefrem ry for at holde sig tilbage med sprøjtning, og der er også miljøproblemer med for eksempel nedpløjning af byggeaffald, men det rører ikke ved, at der reelt er tale om ekspropriation, når staten på den måde udlægger privat ejendom, der er købt og betalt af den enkelte bonde, til offentligt eje med voldsomme restriktioner for dyrkning.
Ifølge Grundloven kan ekspropriation kun ske ved lov og mod fuld erstatning. Det er specielt det sidste, det kniber med i sagen om bøndernes jorde. Regeringen har nemlig ikke tænkt sig at betale en krone, selv om man beslaglægger råderetten over den enkeltes jord.
Når man følger en række ekspropriationssager rundt om i landets kommuner, med festivalsagen i Roskilde som det mest grelle eksempel, viser det sig, at begrebet "almenvellet" har udviklet sig til "almenvælde", hvor systemet er hamrende ligeglad med Grundlovens beskyttelse af den enkelte borger.
For kommunerne helliger hensigten tydeligvis midlet. Ekspropriation er den mest vidtgående sanktion over for frie borgere i et demokrati. Grundloven skal beskytte borgerne mod overgreb, men udviklingen i brugen af ekspropriationer viser med al uønskelig tydelighed, at den beskyttelse formår Grundloven ikke længere at yde.
Der er først og fremmest brug for, at en forfatningsdomstol tager stilling til, om det overhovedet er i overensstemmelse med Grundlovens krav om, at ekspropriation alene kan foretages ved lov, når Folketinget har givet kommunerne magt til at ekspropriere.
En sådan forfatningsdomstol kunne samtidig vurdere, om det er i overensstemmelse med Grundloven, når staten stjæler brugsretten til bøndernes jord – uden erstatning - uanset formålet med konfiskationen kan være nok så godt.
Det er således på høje tid, at Grundloven tages alvorligt af politikerne både på Christiansborg og ude i kommunerne.
