Udlændinge vinder få danske udbud
65 kontrakter ud af 1.384 indgåede kontrakter blev i 2009 efter EU-udbud vundet af udenlandske virksomheder
Samtidig skal ministeren oplyse, hvor mange licitationer virksomheder i EU - uden for Danmark - har vundet i Danmark - og til hvilken samlet værdi.
De gældende tærskelværdier i udbudsdirektivet er godt 37 mio. kr. for bygge- og anlægsopgaver, cirka 970.000 kr. for statslige myndigheders køb af varer og tjenesteydelser, og cirka 1,5 mio. kr. for kommunale og regionale myndigheders køb af varer og tjenesteydelser.
Generelt vurderer EU-Kommissionen, at 1,6 procent af de indgåede kontrakter efter udbud i hele EU har grænseoverskridende karakter, og at kontrakten tildeles en virksomhed fra et andet land end myndighedens oprindelsesland.
I forhold til værdien af udbud vurderer Kommissionen, at 3,5 procent af den samlede værdi af EU-udbud vindes i grænseoverskridende udbud. I 2009 blev der i alt i EU udbudt kontrakter for cirka 420 mia. kr. euro svarende til cirka 3.140 mia. kr., hvoraf cirka 110 mia. kr. blev vundet i grænseoverskridende udbud.
Der føres ikke opgørelse over "Udbud i EU vundet af danske virksomheder" i hverken Danmark eller Kommissionen, mens man på baggrund af tal fra 2009 kan oplyse, at 65 kontrakter ud af 1.384 indgåede kontrakter efter EU-udbud er vundet af udenlandske virksomheder. Det svarer til 4,7 procent af de danske udbud, og Kommissionen oplyser, at værdien af indgåede kontrakter i Danmark efter EU-udbud i 2009 beløber sig til 65 mia. kr.