Planlovsændring ikke nok
På den ene side er ændringer et udtryk for, at loven løbende og dynamisk ændrer sig i forhold til det samfund, den skal regulere, men på den anden side er den foreslåede ændring skudt lidt over målet i markedsføringen, for en ændring af Planloven kan ikke stå alene.
At rammerne for vækst i landdistrikterne turde være en selvfølge. Sådan er det bare ikke.
Alt for mange gange har vi gennem årene set, hvordan Planloven spænder ben for udvikling af nye tiltag, lokalt liv, og ikke mindst også erhvervslivet i landdistrikterne. Planloven har kvalt mange ellers bæredygtige initiativer henad vejen, så man kan sige at det er ved at være absolut sidste udkald, inden landdistrikterne bliver til et frilandsmuseum", som mange - især vest for Storebælt ynder at kalde det.
Engang havde vi i Danmark noget der hed det frie initiativ". Der er stadig mange der gerne vil tage initiativer, men lige så snart man har taget ét, så rammer man panden imod en mur. Og så er det jo knapt så frit endda.
Og ja- Det kan godt tolkes som erhvervsfjentligt.
Vi oplever i disse år og i årene frem en voldsom tilstrømning til byerne fra landet og provinsen. Et faktum, der forstærkes af, at det er svært at vækste på landet.
Men hvis vi gør en seriøs indsats for landdistrikterne, så der igen bliver plads til, at små virksomheder kan få en start, så er der rigtig mange fordele at høste ved det. Men der skal som sagt mere til end en lovændring. Mindre bureaukrati er blot en af de ting, der kan gøre det mere tillokkende at være selvstændig og at tro på en forretningsidé - og at gøre den bæredygtig.
At vi skal have en Planlov, er overordnet nok en god idé. Der skal trods alt være lidt struktur på tingene. Men loven skal være indrettet, så den ikke kvæler folket og dets initiativer, så vi igen kan få nye generationer af bæredygtige virksomheder, der kan skabe beskæftigelse i nye setups - også på landet.