Lavthængende økonomiske frugter
Brancheforeningen for Bygningsautomation vurderer, at kommunerne kan spare 625 mio. kr. årligt ved at energirenovere
Dansk Erhverv og Brancheforeningen for Bygningsautomation (BBA) har regnet på, hvor mange penge der kan spares, og ifølge beregningerne ligger der et årligt besparelsespotentiale ved energirenovering alene i kommunerne på mindst 625 mio. kr.:
- Vi noterer med glæde, at ESCO-modellen specifikt nævnes som løftestang i energiforliget. Det er efter vores opfattelse helt rigtigt set, for det absolut største besparelsespotentiale ligger i den offentlige bygningsmasse, og derfor ligger det ligefor, at det offentlige går forrest, siger sekretariatschef i Dansk Erhverv og BBA, Torben E. Hoffmann Rosenstock. Han håber, at det offentlige med det nye energiforlig ser indad og arbejder mere målrettet med kommunerne, regionerne og statens energiforbrug:
- Der ligger desuden en stor opgave for regeringen i at få kommunikeret det gode budskab om ESCO ud til kommunerne, siger han.
Spredte tiltag
En af de virksomheder, der har udført mange ESCO-projekter i den offentlige bygningsmasse, er Schneider Electric, der ikke ligefrem er imponeret af kommunernes iver efter at opnå det fulde energibesparelsespotentiale:
- Vi ser desværre stadig alt for mange spredte energitiltag i det offentlige, som ikke tilnærmelsesvis giver de besparelser, der kan opnås ved at indgå langsigtede ESCO-partnerskaber med fælles ansvar for at nå de driftsbesparelser, der finansierer investeringen. Det er en skam, da vi ved, at de fleste bygninger herhjemme i gennemsnit bruger 20 procent mere energi end nødvendigt, siger Vice President i Schneider Electric, Jeppe Rasmussen, der samtidig noterer, at den nævnte femtedel kan opnås ved systematisk at styre lys, ventilation, temperatur og vandforbrug, hvilket samlet set forbedrer bygningens rentabilitet og CO2-regnskab.
Kritik af mærkning
Jeppe Rasmussen retter dog en kritik af den eksisterede energimærkning:
- Erfaringsmæssigt lader det sig sjældent gøre systematisk at energirenovere med en investeringshorisont på de omkring fem år, der er knyttet til energimærkningen. Problemet er derfor, at den nuværende energimærkning utilsigtet kan virke som en spændetrøje, fordi den ikke i særlig omfang tager højde for effekten af systematisk energirenovering, hvor man først kortlægger hele bygningens energidrift og dernæst sætter ind med aktiv energistyring i et langsigtet partnerskab mellem kommune og energiselskab, siger Jeppe Rasmussen.
