Kommuner skaber usikkerhed om seniorjobbene
Arbejdsløshedskasserne appellerer til, at enhver tvivl om seniorjob-ordningen fjernes
Arbejdsløshedskassernes brancheorganisation AK-Samvirke advarer imidlertid mod i det hele taget at tage en diskussion om seniorjob-ordningen.
- Det vil blot skabe endnu mere utryghed i en situation med alt for megen usikkerhed. Seniorjob skaber tryghed, og derfor skal enhver tvivl manes i jorden, siger Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke.
Seniorjob er en del af efterlønsforsikringen og er videreført med tilbagetrækningsreformen sidste år, hvor mulighederne for efterløn blev stærkt beskåret. Hvis man er med i efterlønsordningen og er uden job, når dagpengeretten udløber, har man et retskrav på et seniorjob, hvis der er mindre end fem år til man kan gå på efterløn. Det er kommunen, der skal oprette eller finde jobbet, som er på almindelige løn- og ansættelsesvilkår.
- Seniorjob giver tryghed, og skabes der usikkerhed om, om seniorjobordningen fortsætter, så skabes der ikke bare utryghed for den enkelte men også usikkerhed om værdien af at være med i efterlønsordningen, siger Verner Sand Kirk.
200 seniorjob pr. måned
Når kommunerne forventer en eksplosion i seniorjob de kommende år skyldes det dagpengereformen, som den tidligere regering gennemførte.
Den indebærer, at dagpengeperioden forkortes fra fire til to år, og genoptjeningsretten samtidig fordobles fra et halvt til et helt år. AK-Samvirke har udarbejdet en prognose, som siger, at 2.400 personer hver måned vil miste deres dagpengeret fra 1. januar 2013, når ændringerne træder i kraft. Vurderingen er, at omkring 200 heraf har ret til et seniorjob.
- Det vil blive et massivt problem for kommunerne. Vi frygter et boom i seniorjob, samtidig med, at økonomien strammer til, og vi landet over må nedlægge stillinger i tusindvis, siger Michael Ziegler (K), formand for KL’s løn- og personaleudvalg og borgmester i Høje-Taastrup Kommune, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
- Vi har i dag i Høje-Taastrup Kommune fire seniorjob, og det forventer vi i 2013 stiger til 30. Dermed bliver situationen helt anderledes end forventet. Aftalen blev indgået på et tidspunkt, hvor konjunkturerne så helt anderledes ud. Det vil være et stort problem for os, hvis vi på grund af lediges retskrav på et seniorjob er afskåret fra at finde de bedste, når vi skal nyansætte, siger han.
KL har henvendt sig til regeringen for at få kigget på ordningen.
I et svar skriver beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), at der som situationen ser ud nu ikke er grundlag for at foretage grundlæggende ændringer. Ministeren vil dog, skriver hun til Michael Ziegler, “være meget opmærksom på de problemstillinger, du påpeger" og “følge udviklingen nøje".
Vigtig for efterlønnen
Verner Sand Kirk og AK-Samvirke appellerer imidlertid til alle partier bag efterlønsforlig og tilbagetrækningsaftale om at vedstå indholdet af aftalen, herunder retten til seniorjob.
- Der er tale om et langsigtet projekt, som skal skabe tryghed, og så nytter det ikke at så tvivl om et element, der netop skal vise sin værdi i krisetider. Seniorjobbene burde i stedet være et godt incitamentsredskab for kommunerne, der jo driver jobcentrene, til finde job til de ledige seniorer udenfor kommunerne, siger Verner Sand Kirk.
Også i de enkelte a-kasser er der bekymring over usikkerheden omkring seniorjobbene.
- Seniorjob-ordningen er for mange en vigtig grund til at forblive i efterlønsordningen, og derfor er det helt urimeligt, at KL prøver at så tvivl om ordningen. Med yderligere usikkerhed kan man forvente, at flere vil overveje at hæve deres efterlønsopsparing og droppe efterlønnen, siger Jørgen Have Poulsen, leder af El-fagets A-kasse.
