Skridt i rigtig retning
Overordnet set er der ingen tvivl om, at sort arbejde er et samfundsproblem, men det er også et samfundsproblem, der på mange måder har været accepteret af borgerne. Dog viser alle undersøgelser, at sort arbejde udført af personer, der samtidig modtager overførselsindkomster er klart uacceptabelt.
Regeringen erkender med den nye lov for første gang, at der må være en form for bagatelgrænse for sort arbejde udført af eksempelvis unge under 16 år og pensionister. Samtidig er der en klar erkendelse af, at familie- og vennetjenester ikke skal kriminaliseres.
Så langt så godt. Det er således svært at være uenig i lovforslagets intentioner; man må bare spørge sig selv, om det nytter. Forslaget om skiltning ved byggepladser bør skærpes, så det gælder generelt ved alle former for arbejder. Det er intet problem for en håndværker i bilen at medbringe et lille "reklameskilt" til at opsætte uden for den bolig, hvori der udføres en arbejdsopgave.
Kravet om identifikation af de personer, som arbejder på en byggeplads bør heller ikke give anledning til problemer, men det er svært samtidig ikke at efterlyse et generelt id-kort for alle ansatte i byggebranchen. Uden et sådant id-kort skal man ikke kunne arbejde på den danske byggeplads. Det ville være nemmere for alle parter, bortset fra dem der ikke har rent mel i posen. Kravet bør derfor skærpes til i hvert fald at gælde billedlegitimation.
Og så bør det, inden lovens ikrafttræden undersøges, om det kan være grundlovsstridigt at give Skat adgang til at foretage kontrol på privat grund uden dommerkendelse, også selv om der er tale om "synlige udendørsaktiviteter".
Der er desværre en klar tendens til, at myndighederne langsomt, men sikkert, skærer lunser af borgernes grundlovssikrede rettigheder. Det gælder ekspropriation, adgang til privat ejendom og tolkning af begrebet "afgivelse af suverænitet". Det er også et væsentligt spørgsmål, om det er rimeligt/lovligt at forlange, at eksempelvis ældre mennesker skal betale for udførte opgaver over 10.000 kroner via elektronisk betaling, og at de ellers hæfter solidarisk, hvis håndværkeren ikke opgiver indtægterne til skattevæsenet eller snyder med momsen.
Men med loven er det i fremtiden i langt højere grad end tidligere defineret, hvad der er sort arbejde, og hvad der ikke er. Det er i det mindste positivt.
Hvor meget det så hjælper, det kan kun fremtiden vise, men så længe ganske almindelige danske lønmodtagere betaler op til 60 procent i skat, er incitamentet til at få udført og udføre sort arbejde stadig til stede.
