23948sdkhjf

Kickstart skaber lokal aktivitet

Det bliver ikke mindst kommunale investeringer som følge af regeringens kickstart, der giver øget offentligt byggeri i år
Regeringens kickstart af økonomien giver i år et ordentligt løft i det offentlige byggeri.

I forhold til sidste år vil det offentlige under ét investere to mia. kr. mere i nybyggeri og omfattende renoveringsarbejder. Det er et løft på 17 procent.

Således lyder vurderingen i Dansk Byggeri, der har foretaget beregningerne på baggrund af allerede igangsat og ikke mindst planlagt byggeri i stat, regioner og kommuner samt regeringens kickstartsforlig.

Den store fremgang kommer efter tre år med svagt faldende offentligt byggeri.

Masser af reparation

Det er ikke mindst kommunale investeringer i skoler og daginstitutioner, der kommer til at drive væksten i det offentlige byggeri i år. I forhold til den oprindelige kommunale ramme, som Kommunernes Landsforening (KL) og den daværende regering blev enig om sidste sommer, har kommunerne i kickstartsplanen fået lov til at bruge yderligere 3,9 mia. kr. - investeringer, som kommunerne havde gjort klar til men som blev skåret ud af økonomiaftalen mellem KL og staten. Dansk Byggeri vurderer, at det ikke mindst bliver inden for reparation og vedligeholdelse af bygninger, at aktivitetsniveauet hæves betragteligt. På dette område alene vurderes der en stigning med omkring en tredjedel i 2012 i forhold til sidste år.

- Årsagen til de store udsving er især kickstarten, som giver stor aktivitet i 2012, mens der i 2013 bliver mindre aktivitet, fordi den statslige medfinansiering fra Kvalitetsfonden falder bort og fordi regeringen i de kommende år skal føre en stram finanspolitik for at leve op til EU’s henstillinger, siger Finn Bo Frandsen, seniorøkonom i Dansk Byggeri.

Gang i sygehusbyggerier

Mens kvalitetsfondspengene bortfalder på de borgernære områder fra 2013, begynder der til gengæld at komme gang i de store sygehusbyggerier. Det vurderes, at der over de kommende otte-ti år skal investeres mere end 40 mia. kr. i nye sygehuse og i totalmodernisering af andre. Her bidrager Kvalitetsfonden med 25 mia. kr.

Desuden er der planlagt og delvis igangsat milliardinvesteringer i universiteterne samt planlagt et nyt fængsel på Falster, som skal opføres de kommende tre-fire år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094