23948sdkhjf

Fremrykninger giver håb

Regeringens fremrykning af offentlige investeringer for 10 mia. kr. i 2012 og 7,5 mia. kr i 2013 har stor betydning for ventilationsbranchen. Allerede nu har den politiske indsats haft en effekt i branchen
I Glenco bliver lommeregnerne brugt flittigt i disse måneder. Regeringens beslutning om at fremrykke offentlige investeringer for milliarder har slået hul på den store byld af byggeprojekter, der hobede sig op hos landsbyggefonden.

Offentlige byggerier med krav til tidsvarende ventilationsløsninger er således en gave lige nu.

– Vi er i et marked, hvor mange af de private kunder har været tilbageholdne med at investere i ventilationssystemer, med mindre de skal bygge helt nyt.

Derfor er det rigtig godt for os, at de offentlige byggerier går så småt i gang nu, og der er udsigt til mange flere i størrelsesordener fra store sygehuse til børnehaver og gymnasier, siger direktør med ansvar for byggeentrepriser i Glenco, Kim Kruse, der håber, at virksomheden vil kunne få gavn af fremrykningen allerede i år.

Sygehusprojekter forude

– Vi mærker en større efterspørgsel allerede nu, og det relaterer sig særligt til de offentlige byggeprojekter. Derfor sidder vi og regner rigtig meget.

Især også fordi vi ved, at der er flere store sygehusprojekter forude, hvor der skal laves nogle gode ventilationsløsninger, siger Kim Kruse.

Formand i Foreningen af Ventilationsfirmaer (FAV), Kim Jørgen Heide Kronby, fortæller, at han generelt får positive tilbagemeldinger fra virksomheder i forhold til fremrykningen af de offentlige investeringer.

- Det er virkelig noget, der kan mærkes i branchen. Der er rigtig mange gymnasier og skoler, som trænger til renovering, og det påvirker branchen positivt, siger Kim Jørgen Heide Kronby.

Hos YIT er afdelingschef for klima- og ventilationsområdet, Søren Pedersen, en smule mindre optimistisk.

Han mener ikke, at fremrykningen af investeringerne vil slå igennem før 2013.

– Vores forventninger til 2012 er, at det bliver et år, som ligner 2010 og 2011. Vi kan ikke mærke mange forespørgsler endnu, men vi forventer da helt sikkert, at vi skal byde ind, når efterspørgslen kommer, siger Søren Pedersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094