23948sdkhjf

Byggenyt

REGION NORDJYLLAND

PANDRUP: Det kommende behandlerhus til praktiserende læger i Pandrup er nu klar til udbud og licitation. Det sker henholdsvis 9. april og 10. maj, oplyser socialudvalgsformand, Steen Andersen, der er med i den politiske styregruppe, til Nordjyske Stiftstidende.

Behandlerhuset opføres af Region Nordjylland med statsstøtte, som er givet til fire områder i Nordjylland for at forsøge at skaffe flere praktiserende læger til udkantsområder.

THISTED: Et flertal i Thisted Kommunes økonomiudvalg går ind for, at rådhuset i Thisted bygges ud, så hele kommunens forvaltning kan samles under samme tag fra 2014. Den foreslåede udbygning vil koste kommunen 32 mio. kr.

REGION SYDDANMARK

NYBORG: Nyborg Byråd har vedtaget lokalplan nr. 231 endeligt. Lokalplanen har til formål at ændre anvendelsen fra tæt-lav til åben-lav boligbebyggelse, så der kan opføres seks fritliggende enfamiliehuse i området. Parcellerne skal anvendes til eksperimenterende og bæredygtigt byggeri.

SDR. OMME: Sdr. Omme Idrætscenter skal renoveres og bygges ud, men endnu er der usikkerhed om, hvornår det lader sig gøre.

Idrætscentrets bestyrelse forkastede den licitation, der blev afholdt i december, da man ikke kunne finde de 20 mio. kr., arbejdet ville løbe op i.

I stedet skal der holdes en ny licitation, når bestyrelsen har hørt positivt nyt fra kreditforeningen.

Der er ændret i lidt i projektet, sådan at det er blevet en smule mindre omfattende. I øjeblikket forventer bestyrelsen at skulle bruge omkring 19 mio. kr. på at få gennemført renovering og udbygning. Det fortæller Vejle Amts Folkeblad.

REGION SJÆLLLAND

VIG: Forleden kunne vi i denne rubrik fortælle, at Byrådet i Holbæk har givet tilsagn om 3,45 mio. kr. til projektering af Arena Holbæk, men der er også andre store hal-projekter på bedding i området. Og altså flere projekter til at slås om diverse fondsmidler.

Således vil Odsherred Kultur- og Idrætscenter opføre en multihal i Vig, der blandt andet skal danne ramme om store sportsbegivenheder og koncerter og tilbyde en lang række træningsfaciliteter.

Kullegaard Arkitekter har udarbejdet et oplæg til byggeriet, der blandt andet byder på et 850 kvm stort foyer- og forsamlingsområde i dobbelthøjde.

Visionen skal stå sin prøve ved et ordinært repræsentantskabsmøde den 26. marts.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094