23948sdkhjf

Kingo A/S styrker miljøindsatsen

Et af landets største nedbrydningsfirmaer overtager Per Mortensen Nedrivning ApS, der får ansvaret for virksomhedens miljøsanering på Sjælland under navnet Kingo
Firmaet Per Mortensen ApS bliver fra 1. april en del af Kingo Karlsen A/S.

For en af de største aktører herhjemme på markedet for nedbrydning og sanering handler opkøbet især om at forstærke indsatsen på miljøområdet.

- Det tidligere Per Mortensen med base i Frederikssund bliver som en del af silkeborgensiske Kingo ansvarlig for miljøsaneringen på Sjælland, konstaterer regionschef i Kingo, Jørn Bak.

Miljøindsatsen handler især om fjernelse af giftige stoffer som asbest, pcb, blymaling, kviksølv i maling og parafiner, men under navnet Kingo fortsætter det opkøbte firmas ansatte dog med sideløbende aktiviteter inden for nedbrydning og sanering.

- Min datter stod til at overtage roret som led i et generationsskifte, men som underentreprenør for Kingo under det nuværende nedbrydningarbejde på Rigshospitalet (se artikel næste side) modtog vi et godt købstilbud, fortæller Per Mortensen.

Hverken sælger eller køber ønsker at oplyse købssummen.

Ifølge regionschef i Kingo, Jørn Bak, står storaktøren på nedbrydnings- og saneringsbranchen ikke på spring for flere opkøb.

- Nej, det har vi ingen planer om, siger han.

Kingo Karlsen A/S er en af de større nedbrydningsvirksomheder her i landet. Firmaet er medlem af Dansk Byggeris Nedbrydningssektion, og firmaets indehaver og adm. direktør Thomas Kingo er formand for sektionen.

Udvidet forretning

Sammen med en række af branchens andre aktører, arbejder virksomheden hårdt på at gøre branchen til eksperter på netop miljøområdet. Nedbrydningsvirksomhederne har i forvejen en lang række miljømæssige krav at leve op til, og derfor falder det branchen naturligt at “indlemme" miljøskadelige stoffer som et speciale.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125