Masser af opgaver i byggeriet
Direktør Michael L. Pedersen fra tilbudsportalen Byggestart.dk forstår ikke, at mange håndværksmestre klager over, at der mangler opgaver. HentTilbud, som ejer Byggestart.dk har gennem de seneste måneder været ved at drukne i opgaver fra private boligejere
Virksomheden har så stor succes, når det gælder om at finde opgaver, at portalens chef, direktør Michael L. Pedersen nu ligefrem efterlyser håndværksmestre som er klar til at give tilbud og dermed få del i de mange opgaver.
- Når jeg hører håndværksmestre beklage sig over, at der er for lidt at rive i, så hænger det slet ikke sammen med det, vi oplever her på Hentilbud.dk. Vi har masser af kundeemner, som er lige til at gå til for de fleste håndværksmestre indenfor stort set alle fag. Det er især opgaver i segmentet op til 40-50.000 kr., der er rigtig mange af, og som de fleste håndværksmestre kan magte helt uden problemer. Vi oplever imidlertid, at håndværksmestrene ofte tøver med at modtage kundeemner. Nogle fordi de allerede har nok at lave og ikke ønsker at udvide forretningen med ekstra medarbejdere for at kunne tage flere opgaver ind, andre fordi de måske slet ikke kender mulighederne ved at være en del af det digitale tilbudsunivers, som for eksempel Byggestart.dk eller Hentilbud.dk, forklarer Michael L. Pedersen.
Ham tilføjer, at det i hvert fald er paradoksalt, at der er mange opgaver for private boligejere som ikke får kontakt fra det lovede antal håndværkere i en tid, hvor mange håndværksmestre klager over tomme ordrebøger.
Den digitale fødekæde
Michael Pedersen erkender, at mange håndværksmestre har ekstra travlt netop nu, hvor håndværkerfradraget synger på sidste vers.
- Men, siger han, det har faktisk været sådan et godt stykke tid, at der er flere opgaver end håndværksmestrene tilsyneladende kan klare. Jeg tror, det skyldes, at mange håndværksmestre stadig er lidt berøringsangste i forhold til at modtage kundeemner gennem en portal som Henttilbud.dk.
Fødekæden og kontakten mellem opgave-stiller og opgave-løser har ændret sig markant i de senere år. Langt de fleste opgaver formidles i dag på nettet enten ved at kunden googler sig frem til en håndværksmester eller kunden lægger sin opgave ind på f.eks. Henttilbud.dk.
Men mange håndværksmestre synes altså at være lidt usikre i forhold til den digitale opgaveformidling. Og det behøver de sådan set slet ikke at være, forklarer Michael Pedersen.
- Man kan vel konkludere, at håndværksmestrene selv kan være med til at løse problemerne ved at søge derhen, hvor opgaverne rent bogstaveligt står i kø for at blive løst, fremfor at vente derhjemme foran telefonen, understreger han.