Slut med at være bank for store firmaer
Små og mellemstore virksomheder er glade for en ny lovændring, der gør det sværere for virksomheder at være over 30 dage om at betale regningen
Lovforslaget blev ændret på falderebet fra en standardsbetalingstid på 60 dage til 30 dage, efter at Håndværksrådet, som var repræsenteret i det lovforberedende arbejde, afgav en mindretalsudtalelse og havde haft foretræde for Folketingets Retsudvalg.
- I ly af finanskrisen er det blevet almindeligt, at store virksomheder trækker betalingerne i langdrag og dermed bruger deres små leverandører som en slags banker. Det er en meget skadelig tendens, som rammer de små og mellemstore virksomheder dér, hvor det gør allermest ondt, nemlig på likviditeten, siger chefkonsulent Jeppe Rosenmejer fra Håndværksrådet og fortsætter:
- Hvis det tidligere forslag med en betalingsfrist på 60 dage var blevet vedtaget, kunne man frygte, at det ville blive standard, at virksomheder først betaler deres regninger efter 60 dage.
Mange penge i banken
Hos virksomheden D&M Design I/S, som udvikler og producerer altaner og trapper, vil lovændringen have stor betydning. Virksomheden har kun 12 ansatte, og det gør det svært at vente på en betaling i 60 dage.
- Vi har ofte måttet vente på betalinger i op til 60 dage. Når der går så lang tid, inden vi modtager pengene, så går det ud over vores likviditet. Vi har jo udlæg til lønninger og materialer, før vi modtager betalingen, siger Michael Knudsen, der sammen med Dan Zachariassen ejer D&M Design.
Han fortæller desuden, at netop fordi de selv står med hele udgiften, inden et givent projekt påbegyndes, har de af og til været nødt til at sige nej til større projekter, hvis virksomhederne har prøvet at presse på i forhold til at forlænge betalingsfristen.
- Hvis man skal vente på betalinger i op mod 60 til 120 dage, så skal man godt nok have mange penge i banken for at kunne ja til projektet, siger han.
Ikke et forbud
Den vedtagede lovændring forbyder ikke betalingstider på over 30 dage, men hvis ikke fristen bliver overholdt, skal der være indgået en udtrykkelig aftale mellem parterne om en længere betalingsfrist.
Hvis betalingsfristen sættes til over 60 dage, skal der med lovændringen ud over en udtrykkelig aftale ligge en særlig begrundelse bag den lange betalingsfrist.
- Retningslinjerne kan omgås, men det skal nu aftales i hvert enkelt tilfælde, så det vil formentlig være med til at opdrage lidt på de store virksomheder, siger Jeppe Rosenmejer.
Lovændringen træder i kraft 1. marts 2013. Hidtil har der ikke været nogen regler for betalingsfrister. Det har været op til parterne frit at aftale en frist for betaling, men hvis ikke der var fastsat en frist, så er det en frist på 30 dage, der har gjort sig gældende.
Lovændringen sætter skærpede krav til offentlige myndigheder, som efter 1. marts skal betale regningen inden for 30 dage.
- De kan ikke ligesom de private virksomheder aftale sig ud af betalingsfristen på 30 dage, forklarer Jeppe Rosenmejer.
Lovændringen sker på baggrund af et EU-direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner. EU-landene skal have implementeret direktivet i deres nationale lovgivning inden 16. marts 2013.
