EU lægger op til kædeansvar
EU-forslag splitter arbejdsgivere og arbejdstagere
Efter flere måneders ventetid og efter mange udsættelser præsenterede EU-kommissionen onsdag sit forslag til at dæmme op for et erkendt misbrug af reglerne for udstationering. Det væsentligste element bliver et kædeansvar, som vil indebære, at en bygherre eller hovedentreprenør hæfter for en udenlandsk udstationeret arbejdstagers skatter, bøder og sociale udgifter og i princippet også for manglende løn. Kommissionen mener, at de nye regler vil øge beskyttelsen af arbejdstagere, der er midlertidigt udstationeret i et andet land.
EU-forslaget modtages dybt forskelligt af arbejdsmarkedets parter. Fagbevægelsen jubler og kalder det et skridt i den rigtige retning. Arbejdsgiverne kalder dette element i kommissionens forslag for et fejlskud.
- Det handler om at få gjort op med platuglerne, både de udenlandske som ikke bidrager til samfundet hverken i deres hjemland eller der hvor de rejser hen, og så med de virksomheder, som hyrer dem og lader dem snyde. Derfor er det positivt, at kommissionen har erkendt, at udstationering har medført massiv social dumping med snyd og underbetaling, siger Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-kartellet.
- Det smadrer ikke arbejdskraftens fri bevægelighed, som visse arbejdsgivere påstår. Hvis det smadrer noget, så er det platuglerne, og det er lige bestemt meningen med det hele. Der bliver jo ikke tale om sanktioner, hvis de udstationerende virksomheder opfører sig ordentligt og betaler deres moms og skat, siger han.
DA: Et fejlskud
I Dansk Byggeri vil man gerne have tid til at studere kommissionens forslag nærmere og lader i første omgang Dansk Arbejdsgiverforening udlægge teksten.
Her er administrerende direktør Jørn Neergaard Larsen tilfreds med en række af kommissionens initiativer - men bestemt ikke udsigten til kædeansvar.
- Det er et fejlskud, når kommissionen vil have private virksomheder til at hæfte for en underleverandørs manglende betaling af skatter og arbejdsmarkedsbidrag, i det tilfælde, hvor den offentlige kontrol og samarbejde svigter.
- At andre lande har problemer med at sikre en god offentlige kontrol må ikke ramme danske virksomheder. Vi har i Danmark gennem et offentligt register sikret, at de offentlige myndigheder kan udøve en effektiv kontrol, siger Jørn Neergaard Larsen.
- Vejen frem er at sikre åbenhed og gennemsigtighed, så myndighederne har gode muligheder for at varetage deres myndighedsopgave. Virksomhederne hjælper gerne myndighederne med at sikre, at de har kendskab til, hvilke virksomheder, der arbejder i landet. Men at pålægge virksomhederne ansvaret for, at myndighedskontrollen er effektiv, er at gå alt for langt. Det vil gøre det helt uoverskueligt for virksomheder at arbejde sammen med andre EU-virksomheder, og det vil i høj grad være i modstrid med danske interesser, siger Jørn Neergaard Larsen.
Frygter for konsekvenser
Også i Dansk Håndværk, der især repræsenterer små og mellemstore byggevirksomheder, er man bange for konsekvenserne.
- Det må være myndighedernes opgave at sikre kontrol og opkrævning af for eksempel skatter. Det vil være meget vidtrækkende, hvis den ene virksomhed skal hæfte for at en anden ikke har betalt, siger direktør Erik Møbius, der gør opmærksom på, at han endnu ikke har haft mulighed for at læse hele kommissionens forslag.
- Men grundlæggende er det meget positivt, at EU vil sikre et bedre samarbejde mellem landenes myndigheder og gøre op med eksempelvis postkassefirmaerne, siger han.
Præventiv virkning
Gunde Odgaard forestiller sig, at kædeansvaret vil have en væsentlig præventiv virkning, hvis forslaget gennemføres.
- Jeg tror, virksomhederne, der benytter udenlandske underentreprenører, vil se sig ekstra godt for, inden de indgår aftaler, når det kan få konsekvens at lave aftale med en platugle. Samtidig kunne man forestille sig, at man garderer sig i form af sikkerhedsstillelse eller bankgarantier. Derfor vil reglerne helt klart have en præventiv virkning, siger han.
Hæftelse for løn
Kædeansvaret skal ifølge EU-kommissionen sikre en solidarisk hæftelse for de udstationerede bygningsarbejderes løn. Spørgsmålet er imidlertid, om det får nogen betydning i Danmark, hvor der ikke er fastsat en mindsteløn ved lov.
Gunde Odgaard mener imidlertid, at bestemmelserne kan få virkning også i Danmark, hvis arbejdsmarkedets parter er enige om at implementere bestemmelserne i overenskomsterne.
- Desuden vil et løntilgodehavende, der er gjort til et retskrav gennem en dom i Arbejdsretten, uden tvivl være omfattet af den solidariske hæftelse, siger han.
Bedre samarbejde
Ud over bestemmelserne om kædeansvar lægger kommissionen også op til klarere regler for, hvad der skal til, før en virksomhed kan udstationere. Samtidig vil forslaget styrke myndighedernes mulighed for at få oplysninger fra andre landes myndigheder og dermed for at inddrive skatter, bøder og sociale bidrag.
Gennemføres direktivet skal alle EU landes myndigheder arbejde meget mere effektivt sammen og får pligt til en hurtig udveksling af oplysninger imellem myndigheder.