23948sdkhjf

Penge til anlæg men ingen til drift

Københavns Kommune vil tænke kreativt for at gøre et indhug i et enormt vedligeholdelsesefterslæb
Mens kommunernes driftsudgifter skal holdes i ro, har kommunerne de senere år fået lov til at bruge ubegrænsede midler til nye anlæg og er af regeringerne nærmest tilskyndet til at bygge nyt. Det giver den groteske situation, at der er masser af penge til nyanlæg men ingen til at vedligeholde de eksisterende anlæg.

Situationen er særlig alvorlig i København, landets største kommune. Der er simpelthen ikke penge nok på driftsbudgettet til at vedligeholde byens veje og derfor sker accelererer forfaldet for hver dag der går.

Kommunen prøver derfor at liste større vedligeholdelsesprojekter igennem som anlægsarbejde. Det sker i øjeblikket ved et større vedligeholdelsesarbejde på Sjællandsbroen mellem Københavns Sydhavn og Amager.

Kommunens teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (F) erkender paradokset.

- Jeg er glad for, at vi har muligheden for at køre med et rekordstort anlægsbudget. Der er brug for daginstitutioner, idrætsfaciliteter og infrastruktur til en by i vækst. Men jo mere nyt vi bygger, jo flere penge får vi også brug for til drift og vedligeholdelse. Det forsøger vi nu at løse i København med langsigtede investeringsplaner. Men på sigt kan vi blive nødt til at bede regeringen løsne op for vores serviceramme, siger Ayfer Baykal til Licitationen.

I en gråzone

Kommunerne kan ikke blot uden videre gøre drift til anlæg. Præmisserne styres af cirkulærer fra Indenrigsministeriet.

- Men der er en vis gråzone med hensyn til økonomistyring om projekter er anlæg eller drift, Vi mener, der kan argumenteres for, at nogle af de større samlede istandsættelser - blandt andet af nogle af vore hårdt medtagne broer - er at betragte som anlæg, og at derfor bør afsættes anlægskroner til nogle af de store samlede istandsættelser. Det er naturligvis i sidste ende en politisk prioritering af opgaverne i konkurrence med meget andet, man gerne vil i kommunen, siger Niels Tørsløv, centerchef for Center for Trafik under kommunens teknik- og miljøforvaltning.

Borgmester Ayfer Baykal er optimist.

- Københavns Kommune har et historisk højt anlægsniveau. I år ligger det på mere end 5 mia. kr. I flere år har vi prioriteret skoler og daginstitutioner meget højt. Men vi er nødt til at have mere fokus på, at det også skal være sikkert for vores børn at komme til og fra skole. Så jeg er optimist med hensyn til at få de andre partier med på at prioritere anlægsinvesteringer til de gennemgribende renoveringer.

Partnerskaber

Københavns Kommune har et kæmpemæssigt efterslæb på hele vejområdet med gadebelysning og trafiksignaler som eneste positive undtagelser. Disse to områder er udliciteret til ekstern driftsoperatør. Der er indbygget incitamentsordninger, så driftsoperatøren får del i de strømbesparelser, der opnås ved at udskifte eksisterende anlæg med nyt.

Blandt andre direktør Anders Hundahl i Asfaltindustrien opfordrer kommunen til også at anvende partnerskaber på andre områder.

- Hvis kommunen indgår flerårige partneringaftaler med private leverandører kan man udjævne udgifter over nogle år og gennem bedre planlægning opnå synergigevinster. Det er vanskeligt at sætte tal på, men den kan være betydelig, siger han. Niels Tørsløv mener imidlertid ikke, at sådanne funktionsudbud er hensigtsmæssige i en storby som København.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14